SHL: Galbraith på bænken, Jesper Jensen skadet

SHL gik her til aften igang efter landsholdspausen, hvor 12 ud af de 14 hold i ligaen var i aktion. Det var næsten alle danskere også, bortset fra Patrick Galbraith og Jesper Jensen. Førstnævnte var blevet forvist til bænken, da målmandskollegaen, Linus Fernström, startede i kassen. Trods en god kamp af svenskeren, tabte Karlskrona 3-2 efter overtid mod HV71.

Jesper Jensen var ikke klædt om på grund af en skade, som i værste tilfælde kan holde ham ude i nogle uger.

Frederik Storm var blevet genforenet med angrebsmakkerne Joey Tenute og Peter Mueller i tredjekæden, da Malmö tog imod Luleå foran 6754 tilskuere i Malmö Arena.

På trods af en sejr på 5-1 og næsten 15 minutters istid var danskeren ikke indblandet i nogle af målene. Både Tenute og Mueller noterede sig med henholdsvis mål og assist i aftenens kamp, men Storm kunne altså ikke gøre dem kunsten efter. Han endte til gengæld med +1.

Hardt og Kristensen anonyme
Både Nichlas Hardt og Emil Kristensen markerede sig hverken med point eller udvisninger i deres respektive kampe her til aften.

Kristensen var i fjerdekæden hos Rögle, som tabte 5-1 hjemme mod Brynäs. Han fik omkring omkring 12 minutters spilletid, og noterede sig for -1 i plus/minus-statistikken.

Hardt var i førstekæden hos Linköping, som tabte hjemme 0-1 til Växjö. Danskeren markerede sig ikke for nogle point eller udvisninger i sine næsten 18 minutter på isen.

SHL

1  Frölunda 16 12 2 0 2 66 32 40
2  Skellefteå 16 10 2 1 3 47 34 35
3  Linköping 15 8 3 1 3 48 39 31
4  Brynäs 16 8 2 2 4 54 45 30
5  Färjestad 16 6 4 4 2 46 40 30
6  Växjö 16 7 2 2 5 48 42 27
7  Djurgården 15 6 1 4 4 38 37 24
8  Örebro 15 6 2 1 6 43 43 23
9  Rögle 16 5 1 3 7 36 41 20
10  Luleå 16 5 2 1 8 43 49 20
11  HV71 16 5 2 0 9 42 45 19
12  Malmö 16 4 0 2 10 38 55 14
13  MODO 15 3 0 1 11 38 59 10
14  Karlskrona 16 1 1 2 12 39 65 7