SHL: Växjö-målmand med redningsprocent på 99,1 i finalen

Statistisk set kan det næppe gøres bedre. I hvert fald er blot et enkelt mål imod i fire finaler om det svenske mesterskab aldrig nogensinde set før. 

Det var nøjagtig, hvad Viktor Andrén præsterede. Växjö vandt samlet med 20-1 – med reservemålmanden i kassen. 

Viktor Andrén var i første omgang reserve for den tidligere NHL-målmand Viktor Fasth i Växjö, men kom altså ind i den sidste semifinale mod Malmö, hvor førstemanden blev skadet.

Andrén reddede ni skud i den fjerde semifinale uden at lukke mål ind, og i finalen fortsatte han altså bare med at lukke af. 

I næsten fem kampe gik der blot et enkelt mål ind, og Andrén afsluttede sit slutspil med en GAA på blot 0.22 i næsten fem hele kampe.

Han vandt naturligvis fem af fem mulige kampe, og endte ligeledes med en redningsprocent på 99.1

Der var også kun roser fra førstemålmand Viktor Fasth efter den fjerde kamp og finalesejren – og ingen bitterhed over, at Fasth, som blev klar til at spille i løbet af finaleserien, ikke kom i sving igen mod Skellefteå.

– Selvfølgelig vil man gerne være med og bidrage. Samtidig er der ting, man ikke selv råder over. Det er ligemeget nu, vi står her som vindere sammen nu, og det er det, der betyder noget. Det var det her, vi sammen ville opnå, siden vi blev samlet i maj. Det var det her, jeg flyttede hjem for – for at være en del af den her gruppe. Det føles fantastisk, siger Viktor Fasth. 

Självklart vill man vara med och bidra. Men samtidigt är det saker som händer efter vägen som man inte kan rå på. Det är skit samma just nu, vi står här som vinnare tillsammans och det är det som räknas.
– Det var hit vi ville tillsammans allihop, ända från maj när vi samlades. Det var det här jag flyttade hem för – för att få vara en del av den här gruppen. Det känns fantastiskt.