SHL: Storsejr til Malmö i Hardt-comeback

Foto: Jan Korsgaard

Nichlas Hardt var tilbage hos Malmö i gårsdagens kamp mod Frölunda hjemme i Malmö Arena.

Danskeren havde hidtil blot spillet 14 kampe for Redhawks i sæsonen, så alene det, at han var tilbage, var yderst positivt – selv om det blot blev til knap syv minutter på isen.

Redhawks kunne glæde sig over en 5-0-sejr og den første sejr på hjemmebane efter hele fem nederlag på stribe i træk på hjemlig is.

Frederik Storm sad ude med det, der er blevet lanceret som en mindre skade, mens Matias Lassen fik 13:37 minutter og noterede sig for en enkelt assist.

Jesper Jensen var i aktion i 18:43 minutter for Brynäs, der vandt 4-2 hjemme over Färjestad. Vigtig sejr for Brynäs, der stille og roligt arbejder sig opad i tabellen.

Växjö er stadig på toppen og vandt – uden Røndbjerg og Madsen – 3-2 hjemme over Skellefteå, der ellers førte 2-0 på den svære udebane.

Morten Madsen og Karlskrona var ude i en grum omgang, da det blev 1-7 hos Luleå. Madsen spillede 14:44 minutter for gæsterne.

SHL 2017/2018

GP +/- P
VLH 30 33 65
DIF 28 27 55
SKE 29 24 50
FBK 29 16 50
HV71 30 0 49
LHC 29 7 47
FHC 29 5 47
MIF 28 5 45
LHF 29 1 43
BIF 29 -1 42
ÖRE 28 -7 33
MIK 28 -32 30
KHK 29 -34 29
RBK 29 -44 21