SHL: Storm blev superhelt i Malmö

Frederik Storm fik en afgørende hovedrolle, da Malmö Redhawks her til aften slog gæsterne fra Modo med 1-0. Storm scorede nemlig det afgørende mål efter 35 minutter, assisteret af Joey Tenute.

Småspil mellem de to kulminerede med, at Frederik Storm satte en perfekt afslutning ind bag Jonathan Bjurö i Modo-målet.

Det blev kampens eneste scoring, men Frederik Storm var tæt på flere gange i kampen og var helt enkelt en af Malmös dominerende folk i kampen.

Danskeren fik 17:38 minutter på isen og leverede tre skud på mål.

Sejren betød, at Redhawks strøg helt op på tiendepladsen i tabellen, og dermed på playoff-pladserne for første gang i sæsonen.