SHL-slutspil: Växjö blev endestationen for Hardt og co.

Växjö – Linköping 2-1 (0-1, 0-0, 1-0, 1-0)
Växjö er klar til semifinale i årets SHL-slutspil. Det videre avancement blev sikret efter stor drama, hvor holdet var bagud med 0-1, men endte med en 2-1-sejr hjemme mod Linköping. Matchvinder blev Robert Rosén som afgjorde fire minutter inde i overtiden.

I en elektrisk Vida Arena var det gæsterne der kom bedst fra start, da Chad Billins bragte gæsterne i front på assister fra Nichlas Hardt og halv-danskeren Nick Sörensen. Sidstnævnte brændte til lige med en friløber sidst i perioden.

Hjemmeholdet kom bedre ud af startblokken i anden periode, men en stærkt spillende David Rautio nede i Linköping-målet sikrede gæsterne et rent bur, da periodens 20 minutter var overstået.

Det rene bur nede hos gæsterne forblev helt ind til det 18. minut af tredje periode, men Växjös topscorer Richard Gynge ville det anderledes, og satte en puck op i hjørnet. 1-1, og det var dermed tid til forlænget spilletid.

Her var det hjemmeholdets vicetopscorer, Robert Rosén – på assist fra førnævnte Gynge og Tuomas Kiiskinen – der satte den afgørende pind, der sendte Linköping hjem i mørket uden videre avancement i dette års SHL-slutspil.

Kampen blev dermed Hardts sidste for Linköping denne sæson, og hvem ved om det faktisk måske var den sidste for denne omgang. Vedvarende rygter går nemlig på, at danskeren tager tilbage til Malmö efter sæsonen, som han spillede for i årene 2008 til 2011.

De kommende semifinlaer
Skellefteå – Växjö (Første kamp spilles fredag d. 1. april kl. 19.30)
Frölunda – Luleå (Første kamp spilles lørdag d. 2. april kl. 15.00)