SHL-slutspil: Frölunda lagde ud med sejr

Oliver Lauridsen tog hul på sit første SHL-slutspil nogensinde her til aften, da ham og Frölunda tog i mod Djurgården. Udeholdet kommer lige fra en hård serie mod Brynäs, der sluttede så sent som i mandags.

Hvis man gik og troede de havde tunge ben, kunne man godt tro om. Holdet fra Stockholm – anført af back-kometen Linus Hultström og Patrick Thoresen – styrede kampens begivenheder i første periode, hvor Frölunda måtte stille sig tilfredse med kun at være bagud med 1-0.

En peptalk fra træner Roger Rönnberg måtte have hjulpet, for resten af kampen sad Lauridsen og co. på store dele af spillet.

Med -2 og 16 minutters spilletid kunne danskeren fejre en 4-2-sejr, hvor han ikke havde nogen stav med i nogle af målene.

I den anden semifinale vandt grundspillets suveræne tophold fra Skellefteå lige så sikkert over HV71 med 6-1.

Nichlas Hardt og Linköping skal i aktion torsdag aften, hvor de tager i mod de forsvarende mestre fra Växjö – Luleå mod Färjestad lige så.

Stillingen i semifinalerne (bedst af syv)
Skellefteå – HV71 1-0
Frölunda – Djurgården 1-0
Linköping – Växjö 0-0
Luleå – Färjestad 0-0