SHL: Overraskende nederlag til Lauridsen og co.

Oliver Lauridsen og Frölunda Indians spillede i dag eftermiddagskamp i SHL, hvor bundholdet Modo var på besøg. Svensk helligdag var anledningen til den tidlige kampstart, som åbenbart bekom gæsterne bedst.

Modo bragte sig hurtigt foran 2-0, og kørte en fuldt fortjent 4-3-sejr hjem i Göteborg, hvor hjemmeholdets træner Roger Rennberg bestemt ikke var tilfreds med holdets indsats. Det var første gang i sæsonen, at Modo hev alle tre point med hjem fra en udekamp.

– Vi var ikke skarpe i dag, hverken med eller uden puck. Vi laver jættestore misforståelser på deres mål og giver dem for mange muligheder. Sådan noget har man ikke råd til, sagde han til C More efter kampen.

Oliver Lauridsen dannede backpar i tredjekæden med Christoffer Persson bag Robin Figren, Patrik Carlsson og Artturi Lehkonen, og danskeren noterede sig for godt 14 minutters istid. Desværre også -2 i plus/minus-statistikken.

Han står for øjeblikket noteret for tre assister og +3 i plus/minus-statistikken og har spillet 13:18 minutter i gennemsnit i sine 21 kampe.

I dagens anden SHL-kamp vandt Skellefteå 3-0 over Brynäs og kom dermed op på siden af Frölunda i tabellen.

Stillingen i den bedste svenske liga:

1. Frolunda 31 20 5 0 6 119:67 70
2. Skelleftea 31 21 3 1 6 96:62 70
3. Vaxjo 31 16 2 3 10 94:80 55
4. Linkopings 30 12 6 4 8 89:73 52
5. Brynäs 31 14 4 2 11 88:80 52
6. Lulea 30 15 2 2 11 80:81 51
7. Farjestads 30 11 5 7 7 78:77 50
8. Djurgardens 30 14 1 4 11 77:71 48
9. HV 71 31 12 4 1 14 87:81 45
10. Orebro 30 10 3 4 13 81:88 40
11. Malmo 30 9 2 3 16 70:90 34
12. Rogle 30 9 1 4 16 70:89 33
13. Modo 31 7 2 2 20 78:109 27
14. Karlskrona 30 1 2 5 22 64:123 12