SHL: Olle Liss med VILD START for Rögle

Foto: Jan Korsgaard

Ok, han er ikke dansker, men alligevel har det været uhyre interessant at følge den tidligere Aalborg Pirates-goalgetter Olle Liss’ start i SHL for Rögle.

Den lyshårede forward har i den grad fået en kanonstart siden sit nylige skifte fra Pantern, og han er stærkt medvirkende til, at Rögle lige nu har en gedigen optur, der først og fremmest har bragt klubben væk fra kvalifikationskampene.

I går vandt Rögle den mest prestigefyldte kamp af alle, da Malmö, med tre danskere på isen, blev besejret med hele 5-2. Det foregik endda i Malmö Arena, så sejren kunne ikke være sødere for Rögle. 

Olle Liss dominerede kampen. Satte en scoring og to assister og er nu oppe på hele syv point i tre kampe for Rögle, en start som næsten er rekordagtig.

– Det havde jeg ikke forventet. Målene er måske trillet lidt let ind. Jeg skal hurtigt ned på jorden og må ikke svæve væk i eufori. Det har måske gået lidt for let med pointene. Men holdenes point er vigtige, og dem har vi fået godt med i de seneste kampe, sagde Liss til Expressen efter kampen. 

Nichlas Hardt stod for det danske aftryk med en assist til Malmös 1-2-reducering, men det var altså ikke nok mod det formstærke gæstehold. 

Redhawks er dog stadig en varm kandidat til en plads i slutspillet, som det kan ses lige her:

SHL 2017/2018

  GP +/- P
Växjö 43 51 95
Djurgården 43 31 78
Färjestad 43 26 74
Malmö 44 12 73
Frölunda 43 12 73
Skellefteå 43 24 71
 
Linköping 43 13 71
HV71 43 1 68
Luleå 43 3 63
Brynäs 42 -3 61
 
Rögle 44 -35 50
Örebro 42 -28 45
 
Mora 43 -47 44
Karlskrona 43 -60 37