SHL: Malmö udlignede, Karlskrona vandt kval-dyst

Malmö var under pres i dag før den fjerde kamp i kvartfinaleserien mod Frölunda Indians i eftermiddags. Vi taler naturligvis SHL og det var i Malmö Arena, at det lykkedes for skåningerne at slå igen og udligne til 2-2. 

Frederik Storm spillede 18:42 minutter for hjemmeholdet.

Storm scorede såmænd til 1-0 viste endnu engang, hvor vigtig han er for hjemmeholdet. Danskerscoringen faldt allerede efter 37 sekunder, og Nils Anderssons scoring seks minutter senere lagde fundamentet for den endelige 3-1-sejr. 

Nichlas Hardt er skadet, mens Matias Lassen fik 2:43 minutter i Malmös fjerdekæde. Serien vender tilbage til Göteborg om et par dage.

I den første kamp i kvalifikationen til SHL lykkedes det for Karlskrona at vinde over Timrå. Morten Madsens mandskab kunne juble over, at Filip Cruseman scorede kort inde i fjerde periode og dermed lukkede det første drama i bedst af syv-serien.