SHL: Malmö uden mål, ingen danskere i danskeropgør

Malmö Redhawks var i dag på hjemmebane i Malmö Arena mod Brynäs, og det blev en kedelig oplevelse for Frederik Storm og venner. Redhawks tabte nemlig kampen 0-3.

For Frederik Storm blev kampen en ærgerlig forestilling. Danskeren sluttede med -2 i plus/minus-statistikken og med blot et enkelt skud på kassen. Storm spillede 16:36 minutter.

Nederlaget efterlader Malmö på en 12. plads i tabellen med 17 point. Stadig med tre point op til Rögle på 10. pladsen og lige over slutspilsstregen.

Rögle er for øjeblikket i gang med kampen mod Karlskrona. Der kunne potentielt være tre danskere på isen – men: Jesper Jensen er skadet for Rögle, Patrick Galbraith vogter døren for Karlskrona og Rögles Emil Kristensen er ude af holdet igen.

Dominik Granak var ude med en skade til sidste træning før kampen, men blev klar og skubbede danskeren ud af opstillingen.