SHL: Magnus “Sunkan” Sundquist forlænger med Brynäs

Den tidligere Hvidovre- og Rødovre-træner Magnus Sundquist har nu for alvor konsolideret sig som træner på højeste niveau.

Tidligere på sæsonen blev han indsat som træner for traditionsklubben Brynäs, og efter at have fået point i 18 af 24 kampe, er Magnus Sundquist blevet belønnet med en forlængelse på 2+1 sæsoner.

– Magnus er for mig en person, som hviler i sig selv. Han har et tydeligt og ærligt lederskap overfor spillerne. Han taler om, hvad han kræver af spillerne hver dag, og jeg synes måske, at hans bedste egenskab er at splejse en gruppe sammen. Han samler en gruppe og får alle til at give sig hundrede procent og acceptere rollerne.

– Han er god til at pleje alle spillerne og løfte mennesket bag den enkelte spiller, så personen kan præstere bedst muligt, siger General Manager i Brynäs, Andreas Dackell, til klubbens hjemmeside. 

– Han har haft et par måneder nu, hvor han vist sig frem og hvor vi har lært hinanden at kende. Det føles rigtig godt for fremtiden, tilføjer Dackell. 

Magnus Sundquist blev dansk mester med Rødovre som aktiv, inden han overgik til en trænerkarriere, der har ført ham over Hvidovre, Rødovre, Stjernen og Tingsryd og altså nu Brynäs.