SHL-kval: Lassen assisterede da Leksand faldt sammen

Modo – Leksand 7-1 (3-1, 3-0, 1-0)
Leksand var inden dagens kamp ovenpå efter to knebne sejre mod Modo, men da klubben fra Örnsköldsvik tog i mod Matias Lassen og co. var der kommet andre boller på suppen. Gæsterne fik aldrig et eneste ben på jorden, og på trods af en assist fra unge Lassen til en 3-1-reducering, endte kampen i en ordentlig afklapser på 7-1 til hjemmeholdet.

Hele Modo-holdet delte pointene med sig, hvor ingen lavede mere end to point – noget som de to nordamerikanere, Noah Welch (en mål og en assist) og Bill Thomas (to mål), formåede.

Matias Lassen var inde på tre mål i mod sig, hvilket var flest på hele Leksand-holdet. Hans assist bragte ham op på -2 og med sine næsten 16 minutter var han den fjerdemest brugte back hos udeholdet.

Modos sejr giver dem føringen på 3-2 i kampe, og mangler derfor kun én sejr i de næste to kampe for at fortsætte liver i SHL.

Stillingen i kampe (bedst af syv)
AIK – Karlskrona 1-4 (Karlskrona fortsætter i SHL i sæsonen 16/17)
Modo – Leksand 3-2