SHL: Karlskrona supereffektive i kval-kampe

Foto: Jan Korsgaard

Morten Madsen og Karlskrona har i den grad været effektive i kvalifikationsserien mod Timrå, hvor Karlskrona nu har bragt sig foran 2-0 i kampe. 

I den første kamp blev det til en 2-1-sejr i overtid for holdet fra Blekinge, og i aftes behøvede Karlskrona blot 11 skud for at vinde kampen i Timrå.

Sejrscifrene blev på 1-0, og Karlskrona kan glæde sig over, at veteranmålmanden Johan “Honken” Holmqvist spiller blændende i buret og i går reddede 22 skud. 

Morten Madsen spillede lige over 14 minutter for de solide gæster, og danskerklubben er altså på stærk kurs mod endnu en overlevelse i SHL, hvor Karlskrona i offentligheden og medier er blandt de mest populære mandskab på grund af den defensive spillestil, holdet praktiserer. 

Lige nu har det stærke forsvarsspil dog været nok til at holde Timrå og supertalentet Jonathan Dahlén væk fra fadet og Allsvenskan-vinderne er nu for alvor under pres for kamp tre i Karlskrona.