SHL: Jesper Jensen og Brynäs slog Frölunda og er i finalen!

Foto: Jan Korsgaard

Vi har en dansk forward i SHL-finalen. Jesper Jensen og Brynäs klarede i aften den sidste forhindring i SHL-semifinalen og vandt den syvende og sidste semifinale mod Frölunda med 3-1 på udebane. HV71 venter i finalen.

Det er ikke nogen nem opgave foran 12.000 tilskuere i Scandinavium i Göteborg, spørg bare Skellefteå, der fik klø i kvartfinalens syvende kamp af Frölunda.

Brynäs chokerede publikum i Göteborg tidligt i kampen med Jussi Ikonens scoring efter 52 sekunder i powerplay, og da Oskar Lindblom senere i perioden øgede føringen, lurede overraskelsen.

Assist af ingen ringere end Jesper Jensen.

Skulle de forsvarende mestre virkelig verfes ud af slutspillet?

Patrik Carlsson skabte håb for Frölunda med en scoring i anden periode, men Oskar Lindblom fuldbyrdede sensationen for Brynäs og blev dagens helt for gæsterne.

Dermed skal Jesper Jensen altså nu op mod HV71, der var overmænd for Nichlas Hardt og Frederik Storm og Malmö i semifinalen.