SHL: Jesper Jensen og Brynäs kunne ikke gentage mesterstykket

Frölunda – Brynäs 3-1 (0-1, 1-0, 2-0)
Jesper Jensen og Brynäs fik en perfekt sæsonstart i går, da man åbnede sæsonen med en 7-2-sejr over de forsvarende mestre fra Frölunda. Lørdag aften var der returkamp i indianernes borg i Göteborg, og Jensen og co. kunne ikke ramme samme niveau som i gårsdagens kamp.

Jesper Jensen – som fik lidt over otte minutter i tredjekæden – havde ikke nogen stav med i målet, da Brynäs ellers startede ud med at komme foran 1-0 ved Jonathan Granström.

I anden periode fik Frölunda udlignet føringen, og med et mål i både start- og slutfasen af tredje periode, lukkede hjemmeholdet kampen til 3-1.

Mathias From fik næsten tolv minutters spilletid i tredjekæden, da han og Rögle hev en 4-3-sejr hjem ude mod Örebro. Danskeren markerede sig ikke med nogle point, men kunne notere sig -1 i plus/minus-statistikken.