SHL: Jesper Jensen kan være ude i længere tid

Foto: Jan Korsgaard

Jesper Jensen har – i forhold til sidste sæson – haft en sæsonstart på det jævne for sin klub Brynäs. Og for nylig sad han over med en skade, som nu viser sig at være mere langvarig, end Brynäs kunne håbe på.

Det skriver Gefle Dagblad, der dog ikke afslører, hvilken type af skade, det drejer sig om.

Avisen citerer blot træner Roger Melin for, “at Jesper Jensen være blive ude længe”, og det er jo ikke gode nyheder for den danske center, der ellers var så stærk i fjor, at han i de svenske aviser og på netsider kaldes for “sjernecenteren”.

Brynäs, der var i finalen i sidste sæson, har fået en dårlig start på sæsonen og ligger næstsidst i tabellen før et dobbeltmøde med Skellefteå de kommende dage.