SHL: Hardt smadrede Molges debut

Som skrevet tidligere her på siden, var et heldigt sammentræf med til at bane vejen for unge Magnus Molge, som i dag fik sin SHL-debut for Malmö. Da førsteholdet – som var uden skadede Frederik Storm – ikke havde noget at spille for, og de unge J20-spillere havde et slutspil at tænke på, blev det de unge J18’ere der stod på spring.

Molge er en meget alsidig højrefattet spiller, som gennem karrieren har spillet både en meget solid back og målfarlig angriber, har været holdets store profil i år, hvor han i skrivende stund fører topscorerlisten med 36 point i lige så mange spillede.

Han har gennem sæsonen været forward på J18-holdet, men via sin alsidighed var den unge dansker placeret som back i tredjekæden, hvor han på pæne otte minutters spilletid noterede sig for -1 i 4-0-nederlaget ude mod Linköping.

Med et mål og en assist var Nichlas Hardt i den grad i hopla. På trods af sin unge landsmands debut, kunne den arbejdsomme dansker ikke stå tilbage fra at være en af kampens bedste. Med fem point i de sidste fire kampe må Hardt dermed siges at være glohed inden slutspillets start i overmorgen.

Sejren placerede Linköping på en tredjeplads, som derfor fik et godt udgangspunkt inden de træder til i kvartfinalerne. Malmö klarede sig fri fra cuttet om nedrykningsspillet, men ikke nåede slutspillet, da de endte på en 12. plads.

SHL

1. Skellefteå  52 33 4 4 11 160:103 111
2. Frölunda  52 30 7 0 15 169:112 104
3. Linköping  52 23 9 7 13 163:121 94
4. Luleå 52 26 5 4 17 140:123 92
5. Färjestad  52 20 10 9 13 141:130 89
6. Vaxjö 52 25 4 4 19 147:139 87
7. Djurgården 52 23 5 7 17 144:135 86
8. Örebro  52 19 6 8 19 135:146 77
9. HV 71  52 21 4 4 23 138:146 75
10. Brynäs  52 21 4 3 24 133:138 74
11. Rögle 52 16 4 6 26 125:154 62
12. Malmö 52 15 5 6 26 116:153 61
13. Modo  52 13 3 4 32 119:166 49
14. Karlskrona  52 5 4 8 35 120:184 31