SHL: Hardt skadet, misser en hel kvartfinaleserie

Foto: Jan Korsgaard

Nichlas Hardt var en af de faktorer, der skulle drive Malmö til sejr i den kommende kvartfinaleserie i SHL mod Frölunda. Det vurderer den mangeårige Malmö-blogger og nære kender af klubben, Johan Svensson, Expressens Mr. Madhawk.

Derfor er det ekstra ærgerligt for Malmö, analyserer Svensson, at netop Nichlas Hardt desværre er blevet skadet op til serien. Det står endda så slemt til med Hardt, at det allerede nu er slået fast, at han ikke spiller hele serien mod Frölunda.

Det fremgår ikke, hvilken skade, Nichlas Hardt er blevet ramt af, men Svensson spekulerer dog i, at danskeren måske alligevel kan blive klar til kamp i løbet af kvartfinalerne.

– Hvis Nichlas Hardt havde tænkt sig at levere det niveau, han holdt i sidste sæsons kvartfinale mod Växjö, hvor han krøb ind under huden på modstanderne, så er Malmös muligheder formindsket radikalt uden ham. Jeg vil sige, at skal Malmö undvære en Hardt i slutspilsform, bliver holdet 10 procent dårligere, skriver Johan Svensson.