SHL: Hardt både helt og skurk i comeback-kamp

Det så ellers ud til at blive en god aften for danske Nichlas Hardt.

Aftenens menu stod på comeback efter at have misset de sidste seks kampe, og efter 16 minutter af kampen bragte danskeren Linköping i front med 2-1 mod Mathias From og Rögle.

Kort inde i anden periode stod Hardt bag en hård tackling på udeholdets Kevin Marshall, som blev liggende på isen. Det resulterede i en badebillet, og det hjalp slet ikke, at holdkammeraten Daniel Rahimi måtte gå samme tunge gang mod omklædningsrummet 34 sekunder senere, da han blev sendt i bad efter en tackling på Christopher Liljewall. To tacklinger der vil blive diskuteret heftigt de kommende dage, men badebilletterne virker til at være fair nok.

Rögle udnyttede de 4:34 minutters fem-mod-tre med to mål, bragte dem foran med 4-3. De kom også foran med 6-3 ind til tredje periode, men en vanvittig tredje periode gjorde, at hjemmeholdet fik udlignet til de uhørte cifre 6-6, som dermed bragte kampen i overtid.

I den forlængede spilletid skulle kampen selvfølgelig også dramatiseres, og med bare ti sekunder igen kunne Patrick Cehlin sætte skiven ind til slutresultatet 7-6.

Mathias From markerede sig ikke på nogle af de seks mål, men måtte nøjes med -1 på sine 8:40 minutters istid i tredjekæden.

SHL

1. Skellefteå  46 31 3 3 9 145:92 102
2. Frölunda  46 27 6 0 13 156:102 93
3. Luleå 46 24 3 3 16 125:112 81
4. Linköping 46 19 8 7 12 139:110 80
5. Färjestad 46 18 8 9 11 126:117 79
6. Djurgården 46 21 5 5 15 132:118 78
7. Växjö 46 21 3 4 18 131:127 73
8. Brynäs 46 20 4 3 19 120:118 71
9. HV 71 46 19 4 3 20 125:126 68
10. Örebro 46 16 4 7 19 117:135 63
11. Malmö 46 13 5 5 23 104:132 54
12. Rögle 46 14 3 4 25 106:139 52
13. Modo 46 11 3 4 28 106:148 43
14. Karlskrona  46 5 4 6 31 111:167 29