SHL: Frölunda har matchbold mod Djurgården

Det er på mange måder en stor SM-finale, der for øjeblikket spilles i vores naboland.

Det er Göteborg mod Stockholm, Frölunda mod Djurgården og i de store, traditionsrige arenaer Hovet, Globen og Scandinavium. 

Det er gået nøjagtig som ventet. Masser af mennesker, dejlige ishockeykampe og en fantastisk atmosfære på lægterne.

Frölunda vandt i aftes den femte kamp og er foran 3-2 i serien. I går blev det til en stensikker 6-2-sejr og Göteborg-mandskabet har været stærkt, stærkt kørende på hjemmebane i serien.

Frölunda er sædvanen tro anført af den suveræne kaptajn Joel Lundqvist, der spiller fremragende i slutspillet og scorede i kampen i går. Han imponerede også ved at vinde 20 af 25 faceoffs i løbet af de 60 minutter. Ganske stærkt. 

Jacob Josefson, Djurgårdens kaptajn, udgik i første periode i går, og der sås tvivl om hans videre deltagelse i serien, selv om hans farvel blev slået væk med en melding om sygdom. 

Sjette kamp spilles på torsdag i Stockholm. Har man adgang til tv til de her finalekampe, kan det anbefales at se med. Det er fremragende ishockey.