SHL: Flot comeback sikrede Malmö sejren over Linköping

Nichlas Hardt måtte gå tidligt i bad pga. en skade, da Linköping tog imod Frederik Storm og Malmö i en kamp, hvor hjemmeholdet gik ind til tredje periode med en 2-0-føring, som bare skulle køres hjem.

Gæsterne ville det anderledes, og med en hurtig reducering små fem minutter inde i perioden var jagten sat ind.

Og jagten lykkedes. 15 minutter inde i perioden satte Nils Andersson det udlignende mål ind bag unge Marcus Högberg.

Da ingen af holdene fik scoret yderligere – hverken i ordinær- eller overtid – måtte kampen afgøres i straffeslagskonkurrence. Her trak gæsterne det længste strå, da Jens Olsson scorede det afgørende mål.

Ingen af danskerne nåede at komme på pointtavlen, hvor Storm noterede sig med +1. Hardt nåede at få små fire minutter på is.

Oliver Lauridsen fik 7:28 minutters istid i Frölundas overtidssejr. 2-1 over Färjestad.

SHL

1. Frölunda 19 13 3 0 3 73:38 45
2. Skellefteå 19 12 3 1 3 60:39 43
3. Brynäs 19 10 3 2 4 64:47 38
4. Linköping 19 8 4 2 5 56:49 34
5. Växjö 19 9 2 2 6 54:49 33
6. Färjestäd 19 6 4 6 3 51:51 32
7. Örebro 19 8 2 2 7 53:48 30
8. Djurgården 19 8 1 4 6 48:45 30
9. HV 71 19 6 3 1 9 50:50 25
10. Rögle 19 6 1 3 9 41:51 23
11. Luleå 19 6 2 1 10 47:59 23
12. Malmö 19 5 1 2 11 46:61 19
13. Modo 19 4 1 2 12 50:73 16
14. Karlskrona 19 1 1 3 14 43:76 8