SHL: Emil Kristensen på toårig kontrakt i Linköping

Foto: Jan Korsgaard

Der gik ikke lang tid fra, at Emil Kristensen blev meldt på vej væk fra Rögle, til danskerens nye klub blev annonceret.

Landsholdsbacken tørner i den kommende sæson ud for Linköping, der dermed forbliver danskerklub trods Nichlas Hardts exit fra klubben.

– Emil er en offensivt dygtig back, som også er højrefattet. Vi ser et stort udviklingspotentiale i ham, og det er derfor, vi har valgt at hente ham, siger LHC’s general manager Fredrik Emwall.

– “Det känns väldigt bra” at have skrevet under med Linköping, siger Emil Kristensen i en kort kommentar på klubbens hjemmeside.

Emil Kristensen har som skrevet været Rögle-mand i indeværende sæson, men havde problemer med at komme på holdet og blev derfor udlejet til IK Oskarshamn i store dele af sæsonen.

Han har skrevet en toårig kontrakt med Linköping.