SHL: David Madsen skifter fra Växjö til Malmö

Malmö bliver i den grad en central for danske ishockeyspillere i den kommende sæson.

Malte Setkow, Nichlas Hardt, Frederik Storm (Malmö Redhawks) og Nick Olesen og Oliver Larsen (IK Pantern) får nemlig endnu selskab af David Madsen, der skifter til Malmö Redhawks fra Växjö Lakers, hvor han spillede både SHL og Champions Hockey League i den forgangne sæson.

Den 19-årige danske forward nåede 10 SHL-matcher for Växjö i fjor og scorede sit første mål i SHL og skiftet meldes af transferbloggeren Johan Svensson – Mr. Madhawk – der betoner, at Madsen har et juniorår tilbage og derfor også kan spille for skåningernes U20-hold.

David Madsen spillede i denne sæson også seks kampe for det danske U20-landshold ved VM i Canada, hvor han var med til at redde de rød-hvide i nedrykningskampene mod Hviderusland.