Sejre til Mads Eller og Pison

I ECHL var der ingen dansker-point i Adirondack Thunders 4-1 sejr ude over Elmira Jackals. Mads Eller var til gengæld på isen, da Jackals reducerede til 4-1 sidst i tredje periode. Eller måtte også en tur i skammekrogen i tredje periode for en slashing.

Sæsonens tiende kamp kastede en sejr af sig til Andre Pison og Wichita Falls Wildcats. Texanerne slog Odessa med 6-4 i et opgør, hvor den danske forward ikke gjorde meget væsen af sig. Den danske wing kom ikke frem til afslutninger i kampen, som han trods sejren måtte forlade med -1 på kontoen.