SDHL: Suveræne Karvinen slog Luleå-rekord

Der er ingen, der formår at stoppe Luleå Hockey i den svenske kvindeliga, SDHL, for øjeblikket – og slet ikke Michelle Karvinen.

Selv om Karvinen jages nådesløst af Jennifer Wakefield fra Linköping – en anden af verdens bedste spillere – topper Rødovre-kvinden med det dansk-finske statsborgerskab pointligaen suverænt i SDHL med 12 mål og 12 assister i bare 11 kampe.

Karvinen har scoret point samtlige kampe, og slog dermed klubrekorden hos Luleå Hockey.

Luleå fører SDHL med 33 point i 11 kampe. Josefine Persson fik et enkelt point for en assist på Michelle Karvinens 1-0-mål.