SDHL: Michelle Karvinen dobbelt målscorer i svensk publikumsrekord

Luleå Hockeys kvindehold er populært i det nordlige Sverige og forsvarende mestre. Efter ni sejre i de ni første kampe havde “danskerklubben” med Michelle Weis, Josefine Persson og Michelle Karvinen sat sig for at sætte svensk publikumsarena i Coop Arena i aften.

Det gik nemt. Hele 3150 tilskuere, og det var det højeste nogensinde til en kvindekamp for klubhold i Sverige. Hjemmeholdet kvitterede med sæsonens sejr nummer 10.

Michelle Karvinen scorede til 1-0 og 3-0 i første periode, Luleå vandt 6-2 og festen var total.

Michelle Weis spillede i Luleås tredjekæde, mens Josefine Persson var makker til Karvinen i førstekæden. Persson fik en assist på 6-2-målet.

Lige nu er det svært at se, hvilket hold, der skal stoppe Luleås forsvarende mestre på vejen mod en ny triumf.

Det er næsten overflødigt at nævne, at Michelle Karvinen er suveræn etter på topscorerlisten – og nu fik den suveræne finsk-dansker med rødder i Rødovre altså også den svenske publikumsrekord på sit cv.