SDHL: Karvinen og Persson til slutspil som guldfavorit

Foto: Jan Korsgaard

Grundspillet i den bedste svenske liga hos kvinderne, SDHL, er overstået, og det har sædvanen tro været med masser af fine danske præstationer. Storklubben Luleå med Michelle Karvinen og Josefine Persson på holdet vandt som ventet grundspillet ganske suverænt, og går ind i slutspillet som kæmpefavorit.

Ikke mindst fordi holdet, der i forvejen er spækket med kvalitet, har fået tilsat den amerikanske OL-vinder og superstjerne Jennifer Wakefield.

Omvendt er Luleå-kvinderne også under tungt pres, eftersom det vil være en stor fiasko, hvis ikke det lykkes at vinde denne sæsons mesterskab. I fjor kiksede Luleå fælt i semifinalen mod HV71 i semifinalen.

HV71 tabte senere finalen til Djurgården, der havde Josefine Jakobsen som stærkeste aktør i serien, og Jakobsen har også spillet et uhyre stærkt grundspil i denne sæson med 51 point og dermed en placering på syvendepladsen i pointligaen. Den blev vundet af Michelle Karvinen med hele 68 point. 

Flere danske aktører har gjort det glimrende. 

Nicoline Jensen og Amalie Andersen har spillet sig til andenpladsen i grundspillet sammen med Linköping. Nicoline Jensen har noteret flotte 27 point i 36 kampe og er en nøglespiller i jagten på SM-guld.

Caroline Søndergaard har spillet 34 kampe for Leksand, der møder MODO Hockey i kvartfinalen. 

Michele Brix Nielsen i Brynäs kommer ind i slutspillet med otte point i 36 kampe og møder Luleå i kvartfinalen. Svær opgave for Odense-kvindens mandskab. 

En anden tidligere Odense-spiller, Kirstine Eberhardt, har kæmpet en brav kamp i bunden af turneringen med oprykkerne fra Göteborg HC, der nu skal ud i et kvalifikationsspil mod blandt andre storsatsende Färjestad og Troja-Ljungby, der vandt Damettan Södra foran Hvidovre. 

Kvartfinalerne i SDHL (spilles bedst af tre):
Luleå-Brynäs
Linköping HC-AIK Stockholm
MODO Hockey-Leksand 
Djurgården-HV71

Danskerlisten fra grundspillet:

PLAYER TEAM GP G A TP PPG PIM +/-
  .                
1.   Josefine Jakobsen (C) Djurgårdens IF 34 19 32 51 1.50 28 27
2.   Nicoline Söndergaard Jensen (RW/C) Linköping HC 36 10 17 27 0.75 26 28
3.   Josefine Høegh Persson (LW/RW) Luleå HF 35 6 13 19 0.54 26 12
4.   Michele Brix Nielsen (C/LW) Brynäs IF 36 6 2 8 0.22 14 -14
5.   Kirstine Eberhardt (LW/C) Göteborg HC 36 1 3 4 0.11 8 -39
6.   Amalie Andersen (D) Linköping HC 30 0 0 0 0.00 4 2
7.   Caroline Søndergaard (D) Leksands IF 34 0 0 0 0.00 8 -6

 

RK Team GP W T L GF:GA (GD) TP OTW OTL GWSW GWSL
1 Luleå HF 36 29 5 2 160:58 (102) 95 1 1 2 1
2 Linköping HC 36 26 6 4 135:59 (76) 87 0 2 3 1
3 MODO Hockey 36 24 8 4 142:58 (84) 85 3 0 2 3
4 Djurgårdens IF 36 21 5 10 118:71 (47) 72 1 0 3 1
5 HV 71 36 15 4 17 94:100 (-6) 50 0 0 1 3
6 Leksands IF 36 13 5 18 88:100 (-12) 45 1 1 0 3
7 AIK IF 36 10 4 22 74:108 (-34) 34 0 1 0 3
8 Brynäs IF 36 9 4 23 58:121 (-63) 34 0 0 3 1

9 SDE HF 36 6 2 28 54:137 (-83) 22 0 0 2 0
10 Göteborg HC 36 4 3 29 67:178 (-111) 16 0 1 1 1