SDHL: Josefine Persson fortsætter i Luleå

En af de stærkeste danske kvindelige ishockeyspillere, Josefine Persson, fortsætter i Luleå Hockey i den kommende sæson. Hun blev mester med klubben i den netop afsluttede sæson, og da Luleå er en af de stærkeste klubber i Europa, er adressen yderst attraktiv. 

– Jeg er virkelig over at fortsætte rejsen sammen med Luleå/MSSK, som er en fantastisk forening for os kvinder at spille hockey i. Vi har en herlig gruppe med spillere, ledere og fans, som jeg glæder mig til igen at kæmpe med i den kommende sæson, siger hun.

Ros fra træner Frederik Glader til Josefine Persson i samme øjemed: 

– Josefine er virkelig gået frem og har udviklet sig ordentligt i sine to sæsoner, hvor hun har været hos os. Hun er en glædesspreder af rang, og har udviklet sit taktiske spil. Hun har altid været god i angrebsspillet og spillet med puck, men er fremfor alt gået frem i spillet uden puck. Hun er både stærk og dygtig ved banden og er meget nyttig for vores hold, siger han. 

Josefine Persson lavede 21 point i 31 kampe for Luleå i sidste sæson.