Rusland vil arrangere World Cup 2020, Ovechkin bliver 2016-kaptajn

Foto: Bridget Samuels

Den kommende World Cup of Hockey spilles fra 17. september og fremad i Toronto, Canada – og udelukkende på nordamerikansk is.

Det er NHL’s hensigt, at World Cup skal arrangeres hvert fjerde år og blive en fast tradition i ishockeyverdenen. Det er Rusland helt med på, og vil endda kaste sig yderligere ind i den kommende World Cup i 2020.

– Vi er klar til helt eller delvist at være med til at arrangere turneringen i 2020, siger Roman Rotenberg, der er vicepræsident i det russiske forbund til Rsport.ru.

Det var også i dag det blev offentliggjort, at Alexander Ovechkin – ikke overraskende – skal være kaptajn for World Cup-holdet hos Rusland anno 2016.

Ovechkin bliver assisteret af Evgenij Malkin og Pavel Datsyuk.