Rungsted vil hente to spillere før turneringsstart

Foto: Jan Korsgaard

Rungsted henter yderligere to spillere, inden truppen er fuldendt. Det skriver klubbens hjemmeside i dag i statusartiklen efter kampen i Rødovre i aftes, hvor hjemmeholdet vandt 4-3 i en tæt kamp.

Rungsted hjemmeside om kampen – og om truppen.

– Spilkonceptet med fuld fart og pres over hele banen blev meget tydeligt fremstillet i hele kampen, selvom det var et amputeret hold, der måske ikke helt havde kræfterne til at praktisere denne spillestil helt hundrede procent effektivt med 17 spillere incl. et par juniorspillere.

– Arbejdstilladelsen kom således akkurat ikke i land på de tre nordamerikanske spillere, ligesom direktør Thomas Friberg har meldt ud, at der ledes efter yderligere to spillere, der skal signes inden turneringsstart.

Rungsted havde de to juniorer Tobias Wildhagen og Oliver True med i truppen. Morten Green, Alexander Jensen og Nicolai Weichel scorede målene for nordsjællænderne.