Rungsted vandt intens match over Esbjerg

©iShoot.dk

Rungsted Seier Capital – Esbjerg Energy 4-3 (3-1, 1-2, 0-0) Sidste kamp inden landsholdspausen i Metal Ligaen. Rungsted tog hjemme imod Esbjerg. Energy vandt seneste opgør i mellem de to hold, så det var et vestjysk hold, der kom med tro på tingene.

Kampens indledning var hektisk, og det lignede bestemt et esbjergensisk mandskab der var kommet for at sende et statement til ligaens tophold; “os, ønsker I ikke at møde i playoffs”.

Gæsterne fik en drømmestart, allerede tre minutters spil, med kampens første mål som faldt under en afventende udvisning til Rungsted. Christian Wejse kunne på bagerste stolpe sende pucken i det tomme mål, efter Thomas Lillie havde satset alt på første stolpe.

Målet tændte yderligere op under udeholdet, som formåede at være fysisk over hjemmeholdet over alt på banen, hvilket i nogen grad tog topfarten af Rungsteds eller så tempofyldte spil.

Hjemmeholdet fik dog som minutter skred frem, tilpasset sig det meget fysiske spil fra Esbjerg, hvilket kastede mere tid af i offensiv zone for Rungsted.

Udligningen faldt knap midtvejs i første periode. Rungsted var i powerplay og havde presset Esbjerg godt ned. Charlie Sarault sendte et skud på mål, som Seldrup skubbede ud til modsatte side, hvor en helt fri Tim Daly stod placeret og han havde ingen problemer med at skyde pucken i mål.

Tre minutter efter 1-1 målet, var hjemmeholdets hyperfarlige back Tim Daly på spil igen, stort set identisk med første mål dukkede han op i bagrummet i forhold til pucken og en gang mere blafrede nettet. 2-1 og hjemmeholdet var pludselig ovenpå.

Rungsted var nu det dikterende hold på banen og Esbjerg kæmpede for at holde fast. Det virkede til at hjemmeholdet satte tempoet op og det medførte endnu en udvisning til gæsterne.

Hjemmeholdets powerplay har de sidste par kampe haltet lidt, men dette var der lavet om på til dagens match. Kun 22 sekunder skulle Rungsted bruge, så var Marcus Olsson sat op i slottet, hvor han firsttimede pucken ind i forbi Mathias Seldrup, der ikke kunne gøre meget. 3-1.

I forbindelse med periode udløb opstod der en større klump af spillere ved de to udskiftningsbokse, denne situation medførte en enkelt udvisning til hvert hold. Det var tydeligt på dette tidspunkt at Esbjerg-spillerne virkede frustreret over det ikke rigtig kørte på trods af kampen ellers var tæt.

Som mod Frederikshavn, havde Rungsted svært ved at få gang i spillet i anden periode, og det var Esbjerg ikke for fine til at sige tak for.

Energy udlignede kampen på et par rigtig solide minutter midtvejs i kampen.

Først var det Max French der på eminent vis styrede pucken helt op i målhjørnet på stenhård pasning fra Marc Hagel.

Fire minutter senere, var Esbjerg i powerplay, og på kun 19 sekunder fik gæsterne stillet godt om Rungsted-målet, og så kunne Anders Krogsgaard sende et håndledsskud i kassen fra blå linje, da trafikken var tung inde foran Lillie.

Dermed en helt lige kamp igen, og Esbjerg virkede til at for alvor at trykke på for at score igen. Energys kaptajn Marc Hagel, dummede sig dog et par minutter efter udligningen, da han sendt Rungsteds Morten Jensen i banden med hoved først.

Lidt mystisk slap Hagel kun med en 2+10 minutters straf, mens dommerne sendte Jensen i omklædningsrummet til gennemsyn for en mulig hjernerystelse.

Hjemmeholdet straffede Hagels udåd hurtigt, da Nikolaj Rosenthal smaskede pucken i kassen fra slottet på oplæg fra Tyler Fiddler, der kunne notere sig sin tredje assist i kampen.

Tydeligt, at målet betød noget for Rungsted, der fik sat en effektiv stopper for Esbjergs momentum i kampen.

Kampens tempo var højt, men intensiteten var endnu højere og der blevet givet og taget i alle nærkampe, yderst underholdende match de 1037 tilskuere var vidner til søndag eftermiddag i Bitcoin Arena.

Tredje periode blev den mindst underholdende mål på mål, men som i de to foregående perioder, bragt Energy masser energi i nærkampene og Rungsted, blev tvunget ud i at tage tæskene og krige for sejren, der bestemt ikke var givet på noget tidspunkt.

Begge hold fik et par muligheder i overtal i løbet af tredje periode, men skarpheden var forsvundet og i stedet steppede de to holds defensiver op og lukkede ned.

Esbjerg kom med et sidste push i mod slutningen, hvor Mark Pederson trak Seldrup ud og satsede med seks markspillere på banen.

Det blev dog aldrig rigtig farligt og i stedet endte Esbjerg med at tage to udvisninger oven i hinanden og så var kampen lukket og slukket med 25 sekunder igen, med 5 mod 3 til hjemmeholdet.

Rungsted vinder dermed 4-3 over Esbjerg, i en medrivende og underholdende kamp, hvor begge mandskaber skulle arbejde for hver en meter. Esbjerg ligner et hold, som de fleste top fire-hold nok ikke ønsker at møde i kvartfinalerne.

Med sejren i dag skal Rungsted kun bruge syv points de sidste fem kampe for at sikre grundspilssejren.