Rungsted sveder i Sydsverige

Foto: Jan Korsgaard

Rungsted Seier Capital mangler egen is, og må derfor fortrække til andre steder i sæsonforberedelsen.

Lige nu befinder truppen sig i Jonstorp i Sydsverige, hvor Rungsted-spillerne slider og slæber for at komme i form under den nye træner Björn Hellkvist.

Der er – ifølge Rungsteds Facebook-side – kæmpe tryk på den fysiske del af træningen og garanti for trætte spillere, når weekenden er overstået.

– Der er godt gang i træningen i Jonstorp fredag. Spillerne ankom i træningslejren lidt over middagstid og har været på isen to gange i løbet af dagen, hvortil kommer en gang off-ice træning. Trænerduoen har allerede forudset, at det er nogle mentalt trætte spillere søndag aften, lyder det fra Rungsted.

Nordsjællænderne spiller den første testkamp 26. august mod rivalerne fra Rødovre i Rødovre Skøjte Arena.