Rungsted slog til i tredje periode mod Herlev

Foto: Jan Korsgaard

Rungsted Seier Capital-Herlev Eagles 4-2 (1-1,1-1,2-0) Det gik “som det plejer”, da Rungsted i dag mødte Herlev Eagles i Bitcoin Arena.

Herlev pressede Rungsted – næsten til det yderste – men det endte igen med en Rungsted-sejr som i de fire hidtidige opgør i sæsonen mellem de to mandskaber. 

Tæt første periode, hvor Herlev chokstartede med Thomas Søndergaards tidlige mål i det andet spilleminut. 

Herlev holdt føringen helt frem til slutningen af perioden og havde endda overtal, men i stedet for Eagles-scoring blev det til en Rungsted-kasse i undertal. Mike Vernace blev målscoreren, assisteret af Jake Hansen og varme Nikolaj Rosenthal.

Også i anden periode delte de to mandskaber med et mål hver. Mike Daugulis og Mattias Persson scorede målene for henholdsvis Herlev og Rungsted. 

På trods af Rungsted dominans på skudstatistikken i de to første perioder, var kampen lige på måltavlen. Stilling ændrede sig dog allerede knap to minutter inde sidste periode da Rungsted var skarpe på en spilvending.

Joachim Holten-Møller brød en aflevering i egen zone, som hurtigt blev sendt afsted til fri Robin Bergmann der dog brændte sin breakaway. Rasmus Andersson var derimod hurtig over returen som blev sendt i nettet. Rungsted sad herefter på kampen, Herlev bragte ikke meget frem af banen, og Sebastian Feuk og Rungsted forsvaret havde relativ let ved at forsvare sig mod de skud og angreb der blev sat op.

Kampen forløb i et relativt roligt tempo, og derfor var det også naturligt nok at vi skulle helt hen til et par minutter før tid. Rungsted med powerplay og her satte Nikolaj Krag Marcus Olsson flot op til en styring foran mål, Evan Mosher ingen chance havde for at reagere på.

Med 4-2 på tavlen var kampen afgjort. Rungsteds brendan Nash og Herlev Brett Thompson røg i totterne på hinanden til sidst i kampen, som resulterede med en game misconduct til Thompson. Med de tre points holder Rungsted sin sjetteplads og dermed billetten direkte i kvartfinalen.