Rødovre Skøjte Arena hedder nu Rødovre Centrum Arena

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Nyt navn til Rødovre Skøjte Arena, der nu er overgået til at hedde Rødovre Centrum Arena. Så ikke en stor, men alligevel væsentlig ændring på Vestegnen, hvor Rødovre for første gang har fået hjemmel til at sælge navnet på hjemmebanen.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse. 

– Det er en rigtig glædelig dag for ishockeyen i Rødovre. Efter mange års forsøg er det nu lykkes at få lov til at sælge halnavnet på vores fantastiske skøjtearena, hvilket jo er en stor kommerciel mulighed for os, da den omtales i medier, blandt fans og klubberne i mellem, siger Mighty Bulls-direktør Bjørn Nørgaard Sørensen.

– Samtidig er vi glade for, at vi har fået lavet en god aftale med Rødovre Centrum, der også kommer breddesporten i Rødovre til gode, da en del af vores betaling for rettighederne går til 15%-puljen. Så vi glæder os meget til udvidelsen af vores samarbejde og til at promovere Rødovre Centrum og Rødovre Centrum Arena, fortæller han.

Navnesponsoratet løber i denne og næste sæson og med en option på en tredje sæson.