Rødovre-NHL’er bliver klubkammerat med Christensen

Sidste sæsons store navn i Rødovre, Theo Peckman, bliver holdkammerat med Jannik Christensen i ECHL-klubben Witchita Thunder.

Peckman, der i sidste sæson nåede i alt ni kampe for de røde tyre, tager dermed længere vestpå end først proklameret. Peckman havde oprindeligt kontrakt med engelske Notthingham Panthers, men smuttede fra kontrakten, en dag før han skulle være ankommet.

For at gøre plads til Peckman i truppen har Thunder skilt sig af med backen Ray Macias, der for en håndfuld år siden nåede i alt syv kampe for Colorado Avalanche i NHL.

Peckman og Christensen tager hul på ECHL-sæsonen næste fredag i udebaneopgøret mod Tulsa Oilers.