RETRO: VM i cyklernes land i kølvandet på Kulturrevolutionen

Bent Hansen er Rødovre Mighty Bulls’ mest producerende spiller gennem tiderne og er her i et gennembrud i en ligakamp i 1980.

Peter Fredberg har fulgt landsholdet siden 1970 og sætter her fokus på et usædvanligt VM i Beijing i 1981:

”Bent Hansen matchvinder i sin sidste kamp på landsholdet”. Sådan hed en overskrift i BT 17. marts 1981 efter 5-3 sejren over Frankrig.

Rødovre-wingen scorede to mål fra 2-2 til 4-2 inden for fem minutter i tredje periode, da Frankrig mest lignede en vinder.

”Det lunede at slutte ni år på landsholdet på denne måde,” sagde han.

Om baggrunden for sit farvel til trøjen med løven i en alder af 27 år forklarede han:

”Ingen har forsøgt at presse mig. Tværtimod har min kone, Annelise, været meget positiv og fleksibel. Det er min egen beslutning. Jeg fortsætter i Rødovre. Helt miste den dejlige, rislende fornemmelse, som en ishockeykamps spænding giver mig, vil jeg ikke. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til Annelise og vores syv måneder gamle datter, Lisbeth.”

BTs rubrik holdt kun i to år. Da landsholdet i 1983 skulle til VM i Budapest, og landstræner Pavel Zabojnik havde brug for rutine, blev Bent Hansen spurgt, om han var klar til en ekstra tjans i landsholdsdresset.

”Den hjemlige turnering var slut, og der var hurtig afgang til Ungarn. Der var ikke samlinger dengang, så jeg sagde okay og tog også VM i Chamonix i 1985 med,” siger han.

Bent Hansen kunne således gøre Jens Otto Krags berømte ord ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt” til sine egne. Og det var man glade for i dansk ishockey, for han har altid leveret varen.

I flere år var han kaptajn og topscorer for Rødovre Mighty Bulls. Han var med til at vinde fire danske mesterskaber og deltog i syv VM-turneringer. Han var right og en skarp og farlig mand på venstrekanten. I 355 ligakampe lavede han 489 point (281 mål og 208 assists) og er Rødovres mest producerende spiller gennem tiderne foran Carsten Nielsen, Kim ”Musen” Andersen, Michael Smidt og Michael Widenborg.

Bent Hansens søn, Jannik (født 1986), er også højrefattet, men hvor senior spillede venstre wing, er Janniks plads hos Vancouver Canucks i højresiden.

Vi var kommet til Beijing via Paris og Dubai, og mange spillere havde jetlag og omstillingsproblemer, da Danmark i den første kamp mødte værtsnationen for øjnene af 18.000 tilskuere og tabte 1-5.

Der havde ikke været et VM i Kina siden 1961 (bordtennis), så interessen var kolossal, selv om C-gruppen vel ikke kunne kaldes et rigtigt VM. De fleste tilskuere kom cyklende, og jeg glemmer sent den gigantiske cykelparkeringsplads foran hallen. Siden har jeg været i Kina 12 gange for at løbe maraton på den kinesiske mur, og cyklerne er for længst afløst af biler.

Kina led i 1981 stadig oven på Kulturrevolutionen, en udrensningskampagne, som satte det kinesiske samfund totalt i stå og kostede mange millioner menneskeliv. Den startede i midten af 60erne og sluttede ved Maos død i 1976, hvor ”Firebanden” med Maos enke blev arresteret. Europæere var sjældne i det kinesiske gadebillede i starten af 80erne, og der blev kigget nysgerrigt efter os.

Beijing-VM blev en dansk skuffelse med en ydmyg fjerdeplads efter Østrig, Kina og Ungarn, og landstræner Jiri Justra var hård i sin kritik. Ikke af spillerne, som arbejdede hårdt og disciplineret, men af en amatøragtig ledelse, fordi den ikke havde samlet holdet før VM.

”Jeg håber, at den nye landstræner får bedre arbejdsbetingelser, end jeg har haft,” sagde han.

Som bedste danske spiller i Beijing kårede Jiri Justra og de danske ledere den 21-årige Rungsted-målmand Henrik Jensen. Han kom til Beijing som andenmålmand, men overtog pladsen i buret, da AaBs Carsten Petersen fik en alvorlig benskade. BTs bud på titlen var Frits Nielsen foran Henrik Jensen, men det blev omvendt.

”At det skulle gå så godt for mig i min første VM-turnering, havde jeg ikke drømt om. Om jeg har været den bedste danske spiller, tør jeg ikke udtale mig om. Jeg har jo kostet mål i hver kamp, og jeg ærgrer mig gul og grøn, hver gang jeg lader en puck gå ind, som jeg burde have klaret,” sagde en selvkritisk, men stolt Henrik Jensen.

Trods sin benskade sad Carsten Petersen under flere kampe omklædt i spillerboksen. Blev Henrik skadet, havde man taktikken klar. Carsten skulle forsigtigt skøjte ind på banen og fingere en skade, første gang han var i kontakt med pucken. Det ville give en pause på et kvarter, mens en markspiller trækker i målmandsklunset. AaBs Gorm Christiansen og Rødovres Steen Thomsen havde meldt sig frivilligt som skjult målmandsreserve.

Under træning inden den sidste kamp kom kaptajnen Per Holten Møller ud for et grimt uheld. Han stod foran målet med ryggen til en holdkammerat, som fyrede et skud af. Pucken ramte overliggeren og sprang direkte op i ansigtet på Rungsted-backen. Han slap med en dyb, blødende flænge, fem sting over højre øje og en indsprøjtning.

”Jeg tør ikke tænke på konsekvenserne, hvis pucken havde ramt øjet, munden eller halsen,” sagde en rystet Per Holten Møller.

Den første uge havde mange spillere søvnproblemer, men det hjalp, da de var til Beijing-balletten. ”Den virkede bedre end doktor Fredes sovepiller,” sagde Steen Thomsen. I en kommentar i Ekstra Bladet kunne man læse: BTs Peter Fredberg var enig. Han slumrede ind i anden akt.

BentHansen2