RETRO: USA’s ambassadør havde et billede stående på sit kontor af Frans

Dette foto stod på James P. Cains kontor på USA's ambassade i København. Frans Nielsen gratuleres af ambassadøren efter NHL-debuten mod Carolina Hurricanes 6. januar 2007 og får overrakt et emblem med det danske og amerikanske flag.

Peter Fredberg, BTs ishockeyjournalist i 45 år, fortæller om dengang, en ambassadør kom forbi og faldt pladask for Danmarks første NHL-spiller:

Jeg havde USA’s ambassadør i Danmark, James P. Cain, i telefonen efter Frans Nielsens NHL-debut for New York Islanders 6. januar 2007 i Raleigh.

Han var i USA i januar og benyttede lejligheden til at lægge vejen forbi sin hjemstat, North Carolina, for at se Frans Nielsen debutere mod Stanley Cup-mestrene Carolina Hurricanes. Hans opringning gav min historie en ekstra krølle, og Frans (Danmarks ishockeyambassadør nr. 1) var stolt over det uventede besøg i omklædningsrummet efter kampen.

”Ambassadøren lykønskede mig med, at jeg havde skrevet dansk ishockeyhistorie. Han var meget stolt på mine og Danmarks vegne,” sagde en glad debutant.

James P. Cain til BT: ”Det var en vidunderlig oplevelse at se Frans og møde ham bagefter. Han har alle kvaliteter til at blive en stor hockeyspiller. Hans skøjteløb og spilforståelse er unik. Han er hårdtarbejdende og ydmyg og har en god attitude. Jeg er ikke i tvivl om, at han snart vil få en fast plads på Islanders’ hold og en lang NHL-karriere. Alle eksperter, jeg talte med efter kampen, var imponeret. Jeg følger spændt de andre danske spillere og USA og Canada. Frans er den første dansker i NHL, men der vil snart komme flere.”

New York Islanders tabte kampen 2-4, og den 22-årige tidligere Herning-center fik 7.38 minutter på isen, fordelt på ti skift.

James P. Cain var George W. Buschs mand i Danmark i perioden 2005-09. Inden da var han fra 1999 til 2003 præsident for Carolina Hurricanes, så hans rosende ord vejede tungt. I 1997 var han en af arkitekterne bag Hartford Whalers’ flytning sydpå til North Carolina, hvor der ikke var tradition for ishockey.

Carolina Hurricanes kvalificerede sig sensationelt til finalen om Stanley Cup i 2002, men tabte til Detroit Red Wings. Fire år senere, da James P. Cain, var kommet til Danmark, erobrede Hurricanes verdens fornemste ishockeytrofæ med finalesejr over Edmonton Oilers.

Nogle uger efter Frans’ debut var jeg på USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København for at interviewe James P. Cain. På et bord i hans kontor står et indrammet fotografi af ham selv og Frans Nielsen. Det samme billede, som pryder denne artikel. De to ambassadører hilser på hinanden, og USA’s mand i Danmark overrækker Frans et emblem med det danske og amerikanske flag.

At det ikke kun er ishockey, James P. Cain brænder for, vidner kontoret om. Det er et levende sportsmuseum. Rygtet fortæller, at det er, fordi hans kone, Helen, ikke vil have de mange fotos og trofæer stående i residensen.

Der er signerede billeder af Wayne Gretzky, Bobby Orr og hele USA’s hold fra ”Miracle on Ice”, OL-sejren over Sovjetunionens uovervindelige hockeymaskine i Lake Placid i 1980, foruden ishockeystave med autografer, signerede boksehandsker fra Muhammad Ali og en basketball med hilsen fra Michael Jordan. Også billeder med dedikationer fra Elton John og Tiger Woods pryder kontoret. Hvert eneste klenodie fortæller sin egen historie.

”Jeg dyrkede meget sport som yngre. Basketball, baseball, football. Men ikke hockey. Jeg var dårlig på skøjter,” siger han.

Med et smil mindes han sin første tale i Danmark på SAS Royal Hotel i september 2005:

”Jeg bad om spørgsmål. En mand rejste sig og spurgte, om jeg vidste, hvordan det gik, da USA og Danmark mødtes ved VM i Finland i 2003. Jeg var forberedt. 5-2 til Danmark.”

Spørgeren var naturligvis den legendariske rejsejournalist og Danmarks Ishockey Unions tidligere formand, Ejvind Olesen.