RETRO: Tro det eller ej: De tre dommere var 190 år til sammen – og hyggede sig

Højt humør i omklædningsrummet. Kaj Elley, tv., har Søren Simonsen og Erik Møller til at snøre skøjterne. Det herlige billede er taget af Tommy Verting, som var redaktør af DIUs Ishockeymagasin Powerplay, der udkom 18 gange i perioden 2005-2008.

Journalist Peter Fredberg drak dåseøl med dommerne efter en herlig kamp i Rødovre Skøjte Arena for elleve år siden.

For elleve år siden så jeg en kamp i Rødovre Skøjte Arena, som var lidt ud over det almindelige.

De tre dommere var 190 år til sammen, og alderspræsidenten Kaj Elley, 66, nød det privilegium at have ”drengerøvene” Søren Simonsen, 64, og Erik Møller, 60, til at snøre sine skøjter.

”Det er en vigtig kamp. De skal snøres ordentligt,” forklarer Søren Simonsen i omklædningsrummet.

Apropos Kaj Elleys skøjter. Den lille, runde og smilende mand har siden 1978 kun ejet ét par. Og tro det eller ej. Det er de samme skøjter, han bruger den dag i dag, når han en formiddag kører rundt i Gentofte Skøjtehal, hjemmebanen for hans favorithold i Metal Ligaen.

Den aldrende trio skulle dømme en oldboys-kamp mellem Rødovre og Gladsaxe. Selv om koryfæer som Rødovres John Hansen og Anatolij Chistjakov og Gladsaxes Kjeld Pedersen og Kim Lohmann har prøvet lidt af hvert i karrieren, spærrede de alligevel øjnene op, da de tre stribede herrer gjorde deres entré på isen. Så stor og vægtig rutine, dét havde de ligegodt aldrig set før. Og efter kampen, som gav topholdet Rødovre en komfortabel 7-1 sejr, var der smil over hele linjen.

John Hansen: ”Respekt for de 190 år. Det er godt gået. Elley, Simonsen og Møller har pondus og skaber en hyggelig atmosfære på isen. Vi kan jo li’ dem. Kniber det lidt med synet i den alder, så bærer vi over med det.”

Søren Simonsen havde fået æren at være hoveddommer og pustede sveddryppende ud med en velfortjent discountdåseøl. ”Det gik sgu stærkt, men sjovt var det,” stønnede han.

Simon, som han bliver kaldt, dømte i 20 år i den bedste række og sluttede på topplan i 1990. I 1986 fik han BTs Gyldne Fløjte som årets dommer.

”Det er dejligt, at vi stadig kan hygge os i det miljø, der har været en stor del af vort liv,” siger han.

Søren Simonsen, der i det civile liv var slagter, dømte flere landskampe i Pondus Cup i 70’erne og 80’erne, men blev aldrig international dommer af den simple grund, at han ikke kunne engelsk.

Han var en populær skikkelse, men har også fået øretæver. Engang i Hørsholm i en kamp mellem Rungsted og Rødovre blev han og kollegerne Tom Mouritzen og Eigil Frederiksen overfaldet af ophidsede Rungsted-supportere.

”De gav os nogen på hatten, men Eigil kunne karate og slog igen. Det var helt vildt. Ruder blev smadret, og politiet måtte ringe efter forstærkning og bagefter eskortere os ud til vores biler,” mindes han.

Erik Møller, tidligere mangeårig formand for Dommerklubben, debuterede i 1965 sammen med Kaj Elley. Da man i sæsonen 1973/74 gik over til tredommersystemet, var han hoveddommer i premieren i Kostalden med Gunnar Jensen og Tom Mouritzen på linjerne. Han dømte internationalt sammen med Jørgen Bjerregaard og fik to VM-turneringer.

Kaj Elley er i forfatterens øjne den bedste, der aldrig fik BTs Gyldne Fløjte. Han sluttede i den bedste liga i 1984, året før den eftertragtede fløjte blev uddelt første gang. I perioden 1972-84 var han fast VM-dommer, og gennem årene har han haft en lang række tillidsposter i DIU og SIU. I foråret 2005 havde han den store sorg at miste sin 30-årige søn, Sten, som han havde dømt sammen med siden 1989. Sten havde dømt en kamp blot to dage før sin død.

Hvis man kan sige om en ishockeydommer, at han er kult, så er det Kaj Elley. Han dømte med smil og humor og fik fanbreve. ”The Smiling Killer” døbte jeg ham efter en kamp, hvor han sendte en spiller i bad ledsaget af et afvæbnende smil og blink i øjet.

Vi skruer tiden tilbage til en af årets første dage i 2006, da jeg mødte de tre gamle drenge i Rødovre Skøjte Arena. Discountøllet er drukket. Elley, Simonsen og Møller har haft en god aften. Kaj klapper sig på maven og siger:

”Næste stop er pølsevognen i Ballerup. Jeg napper altid to med det hele på vejen hjem.”

En kommentar fra Simon til kollegaens pondus bliver grinende affærdiget med ordene:

”Det gør ikke noget, folk kan se, at man har råd til at spise sig mæt hver dag.”