RETRO: Todd har aldrig spillet en landskamp uden at score

Peter Fredberg fulgte sagen, da Todd Bjorkstrand i 1994 søgte dansk statsborgerskab, men fortrød i sidste øjeblik efter en følelsesmæssig hård fight. En af de største succeshistorier i dansk ishockey er en stolt og patriotisk amerikaner.

2. november 1994 debuterede den 32-årige amerikanske statsborger Todd Bjorkstrand på det danske landshold.

Det var i en venskabskamp mod Frankrig i Hørsholm Skøjtehal. I den type kampe fastsætter DIU selv reglerne. Efter samme koncept  spillede Frederikshavns canadier Craig Chapman og den danskfødte svensker Ivan Hansen henholdsvis ti og syv venskabslandskampe i slutningen af 80’erne, selv om de aldrig fik dansk pas.

Den første importerede ishockeyspiller, der skiftede nationalitet, var Vojens’ legendariske målmand, George Galbraith, i midten af 80’erne. Senere kom Dan Jensen til. Men det er en helt anden historie.

Todd Bjorkstrand, én af de største succeshistorier i dansk ishockey, nåede at spille to officielle og to uofficielle kampe med løven på brystet. Han scorede i dem alle.

I debuten mod A-nationen Frankrig måtte Todd & Co. se sig slået 2-8, så det var ikke lige det gensyn, Dan Hobér havde ønsket sig i sit comeback som dansk landstræner efter en pause på 18 år.

I min artikel i BT skrev jeg: ”Todd Bjorkstrand arbejdede utrætteligt i Danmarks bedste kæde med Søren True og Ronny Larsen og fik belønning med et mål og en assist. Herning-forwarden var den eneste, Dan Hobér fandt anledning til at fremhæve.”

I DIU var man lykkelig over, at Todd Bjorkstrand, som var kommet til Herning i 1988, i oktober 1994 havde besluttet sig til at få dansk pas, så han forhåbentlig allerede i 1995 i Bratislava kunne VM-debutere. Hans papirer var udfyldt og sendt.

”Amerikanere er et stolt og patriotisk folkefærd, og jeg ved, at Todd har været igennem en følelsesmæssig hård kamp,” sagde DIUs formand, Ejvind Olesen, til BT.

”Jeg har haft flere samtaler med ham og pointeret, at han ikke må føle sig under pres. Han skal ikke skifte statsborgerskab alene på grund af ambitioner om at spille på landsholdet.”

Der var dog ingen tvivl om, at Todd følte sig presset ud i det. Ikke af sin kone, Janne. Hun har aldrig forsøgt at påvirke ham, men ladet det være op til ham selv, om han ville skifte statsborgerskab. Presset kom fra unionen, landstræneren, fans og pressen. Og det endte med, at han trak sin ansøgning tilbage.

Senere forklarede Todd, at han så gerne ville gøre alle tilfredse, men inderst inde vidste han hele tiden, at det var rygende forkert, dét han var i gang med. Han var amerikaner, og det ville han blive ved at være.

”Det var en af mine bedste beslutninger at beholde mit amerikanske statsborgerskab. Nu kan jeg ikke forstå, at jeg var så tæt på at skifte,” sagde han.

Min kommentar i dag: Du valgte med hjertet og gjorde det rigtige, Todd. Selv om vi gerne havde set dig som målscorer i mange VM-turneringer.