Sidste nyt
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: FINALE I DIVISION I – Hvidovre vs Rødovre 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: Stensikker Hvidovre-sejr i anden finale 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: LIVE FRA FINALEDRAMAET HER 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] SHL: Matias Lassen og Mora har Leksand helt på hælene Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Hvidovre tog titlen i 2. division Øst Danmark
  • [ 29. marts 2017 ] Blak Olsen: Vi stod ikke ordentligt i midtzonen Gentofte Stars
  • [ 29. marts 2017 ] VIDEO: Højdepunkter fra gårsdagens semifinaler Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] Spiltips med NORDICBET: Overtid i Göteborg i aften Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Lucas Andersen bekræfter skifte til Jokerit Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: Gentofte Stars vs Odense Bulldogs Galleri

RETRO: Todd Bjorkstrand og dobbelt statsborgerskab

Gæsteskribent her i vores retrosektion i form af den tidligere mangeårige DIU-formand Ejvind Olesen, der her fortæller om dengang, man forsøgte at gøre Todd Bjorkstrand til dansk statsborger:

Jeg har altid beundret Todd, også når han scorede i en afgørende kamp mod Rungsted. Igen og igen kom jeg til Herning for at overrække guldmedaljer og pokal til et stærkt Herning-hold, mens Todd var aktiv på isen i 14 år og vandt syv danske mesterskaber sammen med holdet.

Det var Herning, og det var Todd, men det var også et landshold, som vi så bragende gerne ville have til at gå hele vejen. Gennem B-gruppen, OL-kvalen og på et tidspunkt nå det store og for os næsten umulige mål nemlig A-gruppen.

Vi var nogle stykker i bestyrelse og omkring landshold, som så muligheden i Todd. Der var jo bare ved det det, at han var amerikaner. Men når man havde boet syv år i Danmark og var dansk gift, var betingelserne faktisk tilstede for at kunne blive dansker.

Da han samtidig havde spillet mindst tre år i den danske turnering, kunne han også blive spilleberettiget på det danske landshold.

Vi begyndte at gøre tilnærmelser til både Todd selv og til hans klub og mødte velvilje. Det kunne da være spændende.

Jeg førte forhandlingerne gennem ambassaderne sammen med daværende generalsekretær Bent Nielsen (det var dengang en formand blandede sig i alt), og senere i udvalget i Folketinget.

Todd blev udtaget og spillede med i en træningskamp på landsholdet mod Frankrig i Hørsholm Skøjtehal og scorede et elegant mål. Vi tabte vistnok 5-2, og så at Todd ville betyde en tiltrængt forstærkning.

Det blev første og eneste gang han havde den danske landsholdstrøje over hovedet.

Dagen oprandt da Todd skulle være dansker, og vi ringede sammen forinden. Vi var ikke helt forberedte, da beskeden kom fra dansk side: ”Todd skal have sit amerikanske pas med til København, og det skal makuleres, inden han kan få et dansk pas.”

Nu havde vi jo lige oplevet tyrkere i Danmark med dobbelt pas. Hvorfor så ikke Todd?

”Det gør jeg aldrig, ” sagde Todd.

”Ja, men er det da ikke bedre at blive pensionist i Danmark med god løn og forplejning, frem for at ende fattig i en papkasse på Manhattan, ” kan jeg huske, jeg sagde til ham. Men han var helt kold.” Jeg vil aldrig opgive mit permanente arbejdstilladelse i USA, ” fortsatte han.

Jeg fik derefter folketingsmedlem Arne Melchior til at rejse sagen i Folketinget, for han var en god bekendt, og han var meget enig med mig. En amerikaner burde også have lov til at have to pas, når en tyrker måtte. Men flertallet fandt vi aldrig, og Todd kom ikke til at spille landskampe for Danmark.

I dag er dobbelt statsborgerskab tilladt, men det er af Dansk Folkeparti netop foreslået, at det skal inddrages igen. Men for dansk ishockey gør det ikke noget. Det løb er for længst kørt for Todd, men så kan man vel bruge hans sønner.