RETRO: Tambi og Igna: Ydmyge og unikke

Mens vi venter på at istiden kommer over Danmark igen, dykker vi endnu engang ned i arkivet. Her historien om “Tambi og Igna” –  Leonids Tambijevs og Andrejs Ignatovijs – de to lettiske spillere, der kom til Hvidovre og fuldstændig kørte rundt med hele den danske liga i 90’erne. Tidligere bragt i den trykte udgave af Ishockeymagasinet FACEOFF.  

– Skal jeg være helt ærlig, så overraskede det mig, at de var SÅ gode. De dominerede jo fuldstændig og løftede et hold fra at være bundhold til tophold. Spillere som Bjorkstrand, Skriko, Starkov og Chistyakov havde langt bedre materiale omkring sig. De var godt hjulpet. ”Tambi og Igna” skulle løfte rigtig meget selv. Og det gjorde de.

Olaf Eller tænker tilbage på sæsonerne midt i 90’erne, hvor to lettiske guldfugle, Andrejs Ignatovijs og Leonids Tambijevs huserede i Hvidovre, og han sværmer stadig, når han tænker tilbage på en de bedste duoer i den danske ligas historie. En duo, som Olaf Eller trænede i Hvidovre.

Ingen danske klubber havde før haft øjnene op for, at Letland, efter Sovjetunionens fald, var et lille land med enorme mængder af ishockeytalent. Letterne var på det tidspunkt på vej op i det internationale ishockeyhierarki, og Hvidovre og gjorde et gigantisk kup ved at hente Leonid Tambijev og Andrejs Ignatovhos Riga 2000, der på det tidspunkt spillede med i den russiske Superliga.

De to små lettiske spillere skulle vise sig at blive de bedste udenlandske spillere nogensinde i en Hvidovre-trøje. De to dygtige spillere blev spottet af Hvidovre-lederne under VM-turneringen i København i 1994 og blev siden hyret til klubben, hvor de begyndte i 1995/96-sæsonen.
Måden som ”Tambi” og ”Igna”, som de hurtigt blev døbt, hærgede den danske liga på, var helt exceptionel.

Ydmyge og unikke
– De var opdraget på i den klassiske russiske ishockeyskole. De var små, men havde begge en fantastisk teknik. Deres spilforståelse var fremragende, og deres speed var utrolig.

– Samtidig kendte de hinanden til mindste detalje. Det betød, at de gjorde hinanden endnu bedre. De havde aldrig været uden for Letland, og kom til Danmark med en ydmyg attitude, siger Olaf Eller.

Tredjemanden i den lettiske kæde i den første sæson var den store Jesper Andersen og senere den finske, habile veteran Jarmo Jamalainen.

Hvidovre-truppen blev løftet højt opad af de to dygtige letter, der var suppleret af Roger Andersson, en anden svensker, Richard Åkesson, og finske Jarmo Jamalainen. Sæsonen 1995/96 står stadig som den bedste ligasæson nogensinde for Hvidovre, der skød sig op på en historisk fjerdeplads i grundspillet.

Motor på halv kraft
Den kunne formentlig have været endnu højere, hvis ikke Andrei Ignatovitch midt i sæsonen fik et ordentlig smæk på kæben af Hernings Ulrik Larsen.

Det skete i pokalfinalen, Hvidovres hidtil eneste i klubbens historie.

– Det blev aldrig helt det samme, efter at Igna blev skadet. Der skete faktisk det, at vi faldt ned i tabellen – også selv om Tambi gjorde alt, hvad han kunne. Der er ingen tvivl om, at de to var motoren på vores hold, og med den ene del af motoren manglende eller på halv kraft, så siger det selv, at det ikke kunne fungere optimalt, husker den mangeårige Hvidovre-leder og spiller, Bent Axel Andersen i DIU’s jubilæumsbog fra 2008.

I semifinalepuljen i DM-turneringen var Esbjerg for stærk en modstander, og mesterskabsfavoritten fra Herning vandt også sikkert bronzekampene. Hvedebrødsdagene var ovre for Hvidovre, Tambi og Igna, der i 1996/97 måtte kæmpe hårdt for igen at komme med blandt de seks bedste.

De to letter skulle bære for meget, og det blev ikke nemmere med de andre ligaklubbers opmærksomhed på den strålende duo, samtidig med at der kom flere og stadig stærkere udenlandske spillere til den danske liga.

Slut på en æra
I kvartfinalen blev det til 0-3 i kampe mod Esbjerg. De større ligaer havde naturligvis fået øje på Hvidovres letter, og midt i sæsonen 1997/98 fløj guldfuglen Leonid Tambijev af sted til Lukko Rauma i den bedste finske række, hvor han i øvrigt også fik masser af succes. Tilbage stod Ignatovitch og et par nye letter, Grigorjevs og Cubars, der var tæt på at føre Hvidovre tilbage blandt de seks bedste.

I ”Skovhugger-turneringen”, den fortsatte Eliteserie, hvor de fire nederste hold dystede med klubberne fra 1. division om de sidste to pladser i kvartfinale, var Hvidovre endda lige ved at miste kvartfinalepladsen til Odense.

Ottendepladsen i den samlede grundspilsstilling betød, at Hvidovre løb ind i favoritterne fra Herning, der vandt sikkert i tre kampe. 9-0-resultatet i Herning i den tredje kvartfinalekamp markerede, at den store æra var forbi i Hvidovre, for i sommerferien måtte man ligeledes slippe Andrei Ignatovitch, der lige som Tambijevs søgte mod andre og større ishockeylande.