RETRO: Sidste mand lukker og slukker

Journalist Peter Fredberg fortæller om sølvtræneren Karsten Arvidsen, som har været hele turen igennem i en farverig karriere:

Et billede kan fortælle mere end tusind ord. Tag bare dét her, som BT-fotografen Palle Hedemann tog søndag 31. januar 1999 i Esbjerg fra kampen i Codan Ligaen mellem Esbjerg IK og IC Gentofte.

Sidste mand lukker og slukker. En sparsom og modløs Gentofte-bænk med fire spillere og cheftræner Karsten Arvidsen i baggrunden.
Det var dén sæson, Gentofte sluttede sidst med seks point i 32 kampe og tog konsekvensen. De følgende 15 år var holdet ikke med i ligaen og gjorde først comeback i 2014.
Der er en verden til forskel på kampen for 18 år siden og den pragtkamp, vi oplevede Påskedag i Granly Hockey Arena og ikke glemmer lige med det samme.
Og nu til noget helt andet, som man siger på tv. Vi springer tilbage til 1988. Karsten Arvidsens første år på landsholdet. Til en fire-nationers turnering i Utrecht i december. Den 21-årige langhårede forward havde scoret to mål i 4-2 sejren over Rumænien.
Med en sodavand i hånden, det drivvåde hår hængende ned over skuldrene og med en slagterhunds charmerende frækhed kom han storgrinende ud fra omklædningsrummet til min kollega fra Ekstra Bladet, Allan Pedersen, og denne signatur.
”Ja, drenge. Her har I mig så. Skyd løs. Hvad vil I spørge om? Det er nok mig, I skal snakke med i dag.”
Jovist. Humørbomben Arvid var dagens mand i skysovs og det store rubriknavn.
Gennembruddet i Holland vejede så tungt, at landstræner Richard David samme sæson gav den talentfulde og farverige spiller fra Rødovre VM-debut i Oslo.
Når jeg graver over et kvart århundrede tilbage i min hukommelse, er det, fordi det herlige sceneri fra Utrecht er med til at tegne billedet af én af denne sæsons mest markante skikkelser i Metal Ligaen. Arvid, som hastigt nærmer sig 50 og har lagt ansigtet i mere alvorlige folder, var i sine unge år lidt af en bohemetype.
Karsten Arvidsen spillede 40 landskampe og var med i tre VM-turneringer i B-gruppen. Et produkt af den unikke hockeykultur i Kostalden. Fem danske mesterskaber (to titler med Rødovre Mighty Bulls og tre med Herning Blue Fox) understregede hans klasse som spiller, inden han skiftede boldgade og blev træner.
Jeg springer lidt i det og smiler ved tanken om dengang i en ligakamp, hvor han blev idømt en to-minutters straf og bestemt ikke var enig med dommeren. På vej ud i straffeboksen vendte staven om og spillede blind. Tilskuerne skreg af grin, og dommerne kunne heller ikke lade være at grine, så de ti minutter, han nok skulle have haft oven i hatten, slap han selvfølgelig for.
Nu er han tilbage i klubben, hvor han sluttede som spiller og startede som træner. Inden sit comeback i forstadskommunen nord for København i 2012 havde han været cheftræner i Hvidovre, Rødovre og Aalborg.
Efter AaB-tiden var han i et år personalechef i et skiltefirma og ude af hockeyen, før han dukkede op som chef for Gentoftes U17. En rutsjetur efter to gange at have stået i en DM-finale med AaB? Sådan kunne det se ud. Arvid ser det med andre briller.
”Jeg havde holdt et par møder med Peter Ferslew og Jan Barsballe og var blevet præsenteret for et gennemtænkt oplæg med spændende perspektiver. Jeg vidste, at jeg kunne bidrage med at skabe en ny infrastruktur. En rød tråd fra de alleryngste til elite. Efter et have tænkt lidt over tingene tog jeg imod udfordringen. Når jeg føler, at noget er rigtigt, så gør jeg det. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt og er glad for, at så stærke og dygtige forretningsfolk, som sidder i bestyrelsen i Gentofte Stars, viser mig og hele vores trænerteam så stor tillid.”
Sådan lød det fra Arvid efter det andet år ”i det skjulte” i en klub, som først skulle til at bygge en elitekultur op.
Hvad der er sket i denne sæson er kendt af alle Faceoff’s læsere. Gentofte Stars erobrede ganske vist ikke guld, men vandt stor respekt og sympati. Og myreflittige Arvid viste, at han er skarpere og har flere strenge at spille på, end mange måske troede.
Påskedag blev der sat punktum på en finaleserie, der vil blive snakket om i mange år og engang give stof til flere RETRO’er. Esbjerg Energy og Gentofte Stars spillede sig ind i alle hockeyhjerter i en finale, der havde det hele og gjorde fremragende PR for dansk ishockey.