RETRO: Patrick på syv tegnede en målmand, der redder i fin stil

George Galbraith fejrede sin 39 års fødselsdag i 1993 med pragtspil og 4-1 sejr over den nyoprykkede A-nation Storbritannien.

Journalist Peter Fredberg går 25 år tilbage, da ”King George” blev den store helt på sin 39 års fødselsdag, og fodbolden gjorde sig til grin i en superligafarce.

Vi skruer tiden et kvart århundrede tilbage. Helt præcis til 16. december 1993. George Galbraiths 39 års fødselsdag.

Den legendariske Vojens-målmand fejrede dagen i den nordøstengelske by Hull med en pragtkamp og 4-1 sejr over den nyoprykkede A-nation Storbritannien. Danmarks første sejr over et hold fra VMs bedste kategori og blot et døgn efter 0-5 nederlaget i Blackburn.

George Galbraith havde hele dagen gået rundt med en fax i lommen fra Lisbeth og børnene Daniel på to og Patrick på syv med teksten: ”Til lykke med fødselsdagen og held og lykke.”

Faxen lå i tasken i omklædningsrummet under kampen. Patrick havde tegnet en målmand, der klarer i fin stil – og det gjorde fødselaren. Endda så mange gange, at han blev kåret som bedste danske spiller. Og på to stokke bar giganterne Frederik Åkesson og Lars Oxholm ”King George” fra isen.

Denne signatur funderede over, hvor mange europæiske målmænd tæt på de 40, der er bedre end den canadisk fødte sønderjyde, som engang fik en bar opkaldt efter sig i Budapest.

Georges’ målmandskollega, 22-årige Jan ”Sild” Jensen: ”Jeg er imponeret. Bare det at spille hockey som 39-årig. Om 17 år er jeg for længst gået på pension.”

George Galbraith var i perioden 1979-82 med til at vinde tre danske mesterskaber med Vojens. Han blev årets spiller i 1980 og i 2017 optaget i DIUs Hall of Fame.

For en spiller mere blev det en bemærkelsesværdig kamp. Den 24-årige supertekniker og målæder Jens Nielsen, som i svenske medier er blevet kaldt ”Isens Maradona”, blev den anden dansker, som rundede landskamppoint nr. 100. Danmarks første Mr. 100 var Heinz Ehlers.

”En milepæl – og så mod Storbritannien,” udbrød en glad og stolt Jens Nielsen, som lagde op til Lars Oxholms 3-1 mål i anden periode.

På hjemlig grund rullede en ”superfarce” i julemåneden for godt 25 år siden. Den startede med, at Divisionsforeningen i fodbold nedlagde forbud mod, at DIU brugte navnet Superliga.

”Vi kom først. Det er vores,” hævdede direktør Claus Rode og pudsede en advokat på hockeyen.

Forundret over Rodes fremturen (holdt i kølig De’s-form) og i den tro, at Divisionsforeningen havde fået navnet beskyttet, trak DIU-formand Ejvind Olesen pænt følehornene til sig. Han fik i stedet betegnelsen Superisligaen registreret i Industriministeriets Patentdirektorat.

Men tro det eller ej. Også dét gør fodbolden indsigelse mod. Navnet ligger for tæt på.

Er man i DIU noget chokerede over Divisionsforeningens nærmest latterlige energiudfoldelser i navnekrigen, er man ikke mindre forbløffede i Danmarks Motor Union.

Hvis nogen kan påberåbe sig retten til navnet Superliga, er det nemlig ikke Divisionsforeningen, men DMU. Den lancerede begrebet i speedway tilbage i 1986. Fire år før fodbolden ”opfandt” sin Superliga.

For motorformand Henrik Nørgaard må ishockeyen hjertens gerne bruge supernavnet. Og hvis fodbolden også vil bruge det så for Nørgaards skyld ingen alarm.

Fra sidelinjepositionen står speedwayfolket hovedrystende og uforstående overfor, at Rode og de andre fodboldhoveder ikke har fornuftigere ting at tage sig til.

Ja, det var også den slags ting, der optog sindene for 25 år siden.