Retro: Musen glemmer aldrig den kamp

(Hockey-nostalgi af Peter Fredberg): Han er Rødovre Mighty Bulls’ mest populære spiller gennem tiderne og troede, at han havde spillet sin sidste kamp.

Hvor mange gange jeg har hørt råbet ”Musen, Musen” gjalde under Kostaldens frønnede hvælvinger, dét må guderne vide.

Er han selv lidt i tvivl om, hvor kælenavnet ”Musen” stammer fra – om det skyldes hans evne til at dukke op som en mus i en schweizerost foran modstanderens mål, eller det har noget at gøre med hans ringe størrelse eller fortænderne – så er der i hvert fald ingen tvivl om, at han er Rødovre Mighty Bulls’ mest populære spiller gennem tiderne.

For den ny generation af ishockeylæsere siger navnet ”Musen” måske ikke så meget, så her er lige lidt facts: Han var med til at vinde fem danske mesterskaber med tyrene i perioden 1978-90, var med i fire VM-turneringer, spillede 56 landskampe og blev kåret som årets spiller (1983).

Han var desuden assisterende træner for DIUs sportschef Jim Brithén i fem sæsoner (1996-2001). Og så er han far til VM-målmanden Sebastian Dahm.

Dengang skøjteartisten ”Musen” tryllede på isen, hed han Kim Andersen, men da han blev gift i 2003, droppede han Andersen og tog sit mellemnavn Söderberg (hans fars familie kommer fra Sverige).

Med Sebastian på knæet
Da jeg var i BTs støvede arkiver, faldt jeg over en af de mange artikler, jeg skrev om Kim Andersen. Det var det herlige billede fra 8. februar 1991 af Kim med sin tre-årige søn Sebastian på knæet, der fangede min interesse.

Kim har avisudklippet hængende i glas og ramme i stuen derhjemme i Skærbæk (mellem Fredericia og Kolding). Sebastian fik originalen og har haft det stående på sin reol.

”Det billede betyder meget for mig. Jeg elsker den glæde og stemning, det udstråler,” siger Kim.

musen2

Overskriften ”Den kamp glemmer jeg aldrig” refererer til to ting. For det første var det hans afskedskamp (troede han). Han var slidt ned i både knæ, skuldre og ryg. For det andet blev billedet taget umiddelbart efter en af de største skandalekampe på Sjælland.

2.390 tilskuere så i Brøndby-Hallen Herlev udklasse Rødovre 8-2 i en kamp, hvor berusede Rødovre-hooligans gik amok. Syv af dem blev anholdt og overnattede i detentionen. En sektion med 350 siddepladser blev ryddet af talstærkt hjelmklædt politi, og et halvt hundrede tilskuere blev håndfast smidt ud af hallen af lige så mange betjente.

Under balladen blev en dør i Brøndby-Hallen smadret, og der blev affyret kanonslag og kastet flasker på isen. Hoveddommer Tom Mouritzen afbrød kampen i et kvarter i tredje periode og sendte spillerne i omklædningsrummet.

Som et lokalopgør i Bagdad
For Kim startede kampen festligt med gaveoverrækkelse og stor hyldest fra tilskuerne og endte i ragnarok. Som et lokalopgør i Bagdad, som én bemærkede. Til BT sagde Kim:

”Ja, den kamp glemmer jeg aldrig. Det er dog det værste, jeg har været ude for i mine 15 sæsoner. Vi tabte til et bedre hold. Det må tilskuerne acceptere. Hvis de tror, det er på den måde, de støtter holdet, er der noget, de har misforstået.”

Kampens profiler var en overdådigt spillende Herlev-målmand Steffen Glaas og forwarden Kenneth Henriksen, som holdt Rødovres russiske stjerne Valery Bragin.

Heldigvis fik ”Musen” hurtigt humøret tilbage, da Sebastian med et stort smil kom ind i omklædningsrummet og sprang op på fars knæ.

Apropos Sebastian, så husker jeg dengang, jeg mødte ham i gangene efter en kamp i Rødovre Skøjte Arena. Han var vel 13-14 år. ”Hej, Fredberg. Vil du have min autograf,” spurgte han. Jo, tak, det ville jeg da gerne. Og han skrev med skoleskrift Sebastian Dahm på min blok. ”Så har du den,” sagde han.

I dag kan jeg ærgre mig over, at jeg ikke har den mere. Så ville jeg have vist den under VM i Tjekkiet, hvor den senere Graz-målmand fik sit internationale gennembrud med VMs næstbedste redningsprocent, 93,17.

musen3 005

Det sidste mål i Kostalden
I tre sæsoner troede Kim, at han havde spillet sig sidste kamp. Men i november 1994 dukkede han igen op og scorede første gang, han rørte pucken i en kamp mod Frederikshavn. Og 5. februar 1995 fik han æren at score det sidste mål i Kostalden, inden Mighty Bulls flyttede ind i den spritnye Rødovre Skøjte Arena.

Han scorede til slutresultatet 3-3 under vild jubel, da der var 24 sekunder tilbage af kampen mod AaB. Overskriften i BT: Musen lukkede og slukkede.

”Jeg lod mig overtale til et comeback i en situation, hvor klubben var tæt på konkurs, og flere spillere var holdt op. Der var brug for lidt rutine. Mange juniorer var hentet op, og det er sjovt at tænke på, at jeg havde været træner for halvdelen af spillerne på holdet. Flere af dem var ikke født, da jeg debuterede i 1976,” mindes han.