RETRO: Manden bag fem danske mesterskaber er død

Max Staal i de gyldne år, da Gladsaxe vandt 12 DM-medaljer på 13 sæsoner, deraf fem af guld.

Peter Fredberg, ishockeyjournalist på BT i 45 år, skriver om den legendariske Gladsaxe-leder Max Staal:

Manden bag Gladsaxes storhedstid, Max Staal, er død, 79 år.

Mere end nogen anden har den legendariske tidligere GSF-formand æren for den gyldne Gladsaxe-epoke fra 1965 til 1977, hvor klubben vandt 12 DM-medaljer: Fem guld, fire sølv og tre bronze.

Max Staal levede sine sidste år på et plejehjem i Valby. Bisættelsen fandt sted i stilhed med kun den nærmeste families tilstedeværelse.

Jeg lærte Max at kende i 1970, og skal jeg nævne en ishockeyleder, der var forud for sin tid, var det ham. Han var den første, der indså, at en professionalisering af sporten var løsningen og vejen til succes. Og så var han et sødt og humoristisk menneske, som brændte for Gladsaxe og hockeyen og var en fornøjelse at være sammen med.

I en RETRO i februar skrev jeg om HKH Prinsens Pokal. I daglig tale Prins Henriks Cup. Pokalen, der siden 1993 har fulgt de danske mestre. Idéen til den kongelige pokal kom fra – ja, såmænd fra Max Staal.

Navnet Max Staal (nej, han er ikke i familie med Kim Staal) er ukendt for de fleste i dagens hockey-Danmark, men de, der kendte ham, vil mindes ham med taknemmelighed.

En af de spillere, som aldrig glemmer Max Staal og storkampene i slutningen af 60erne og første halvdel af 70erne i Gladsaxe Skøjtehal og Forum med 5.000 tilskuere, var den tidligere landsholdsforward Kim Lohmann.

”Max var en kæmpe entreprenør for hockeyen og dens professionalisering. Han var med til at sætte disse kampe i scene, dengang Sjælland var førende i dansk ishockey. Aviserne lavede optakt flere dage i træk, og grebet i folkemasserne var større end nu. GSF mod KSF var lidt som rivaliseringen i dag mellem FC København og Brøndby. Max var outstanding, og hans engagement gjorde Gladsaxe til en stor sportsby, hvad den desværre ikke er i dag,” siger Kim Lohmann.

”Jeg kom med i førsteholdstræningen, da jeg var 13 år. Det var en kæmpeoplevelse. Det var Max, der stod bag, og det blev starten på mit og Max’ venskab, der varede i over 40 år. Jeg kender ingen som ham, der har ofret så meget på sin sport og tilsidesat egne behov for at nå sit livsmål om at gøre Gladsaxe-ishockey kendt og værdsat landet over.”

”I 80erne var mange af spillerne på holdet inde og tale med Max i hans bilforretning, ”Biler i centrum”. Jeg var forbi flere gange om ugen, hvor vi talte om holdopstillinger og kædesammensætninger. Det var unikt og ikke noget, man kan forestille sig i dag. Max brugte al sin tid på ishockey – og sørgede for at sælge biler ved siden af. Ingen har betydet så meget for min interesse for ishockey som ham.”

Max Staal er æresmedlem i Gladsaxe Ishockey, og formand Henrik Klinkvort bakker Kim Lohmanns ord op.

”Max har lært mig alle de gode ting som formand. De dårlige ting har jeg lært mig selv. Hans energi og engagement var uden sammenligning. Han er grunden til, at der er noget, der hedder Gladsaxe Ishockey. Desværre er han aldrig blevet honoreret efter fortjeneste,” siger Henrik Klinkvort.

”I disse Hall of Fame-tider synes jeg, han er blevet overset. Det skyldes nok, at han ikke alle steder er blevet set på med velvilje. Han var et konkurrencemenneske, der ikke skyede nogen midler for at nå sine mål.”