RETRO: Hockeyløverne elsker VM-hjemmebanen

Vojens Efterskole
Forhåbentlig bliver der igen noget at juble over i den danske VM-boks, når VM-pucken kastes igen 4. maj. Foto: Jan Korsgaard

BTs og VM-organisationens Peter Fredberg har set alle Danmarks 35 VM-kampe på hjemmebane fordelt over tre VM-turneringer i C-gruppen og to i B-gruppen i perioden 1977-1999. Her fortæller han om de danske highlights på hjemmebane:

For 16. år i træk konfronteres de danske hockeyløver ved verdens største ishockeynationer. At en relativ lille nation med blot 25 skøjtehaller er i selskab med giganter som Canada, USA, Rusland, Sverige, Finland og Tjekkiet er nærmest naturstridigt, men understreger den fornemme ishockeykultur, som målrettet og systematisk er opbygget gennem de seneste årtier.

I dag er Danmark repræsenteret i de største ligaer rundt om på ishockeyens verdenskort med internationale stjerner i NHL og KHL som de mest lysende, og de danske senior- og ungdomslandshold har i dette århundrede skabt det ene store resultat efter det andet.

Mens vi tæller ned til de 64 kampe på 17 VM-dage i Royal Arena og Jyske Bank Bank Boxen – til den største idrætsevent i Danmark nogensinde – skruer vi tiden tilbage til en tid, hvor billedet så lidt anderledes ud.

Når de danske VM-spillere skøjter ind på isen til premieren mod Tyskland fredag 4. maj i Jyske Bank Boxen i Herning, er det 51. gang, Danmark tager hul på en VM-turnering. Den første var i 1949 i Stockholm med 0-47 nederlaget i premieren mod Canada. Et resultat, der gav Danmark en plads i Guinness Book of Records under rubrikken ”Flest mål”.

Fem gange tidligere har Danmarks Ishockey Union inviteret til VM. I 1977, 1987 og 1991 i C-gruppen og i 1994 og 1999 i B-gruppe. I år kan man for første gang præsentere creme de la creme til en folkefest, som vil samle og henrykke hele nationen.

Danmark har i perioden i C- og B-gruppen spillet 35 VM-kampe på hjemmebane. Som ishockeymedarbejder på BT har jeg set dem alle. Jeg sætter her fokus på tre spektakulære VM-turneringer, som har skrevet sig ind i den farverige danske ishockeyhistorie.

1977 var året, da ”hockeyen kom til byen”. VM-feberen rasede i de glade dage i marts i København og omegn. Danmark havde en historisk chance for at spille sig op i B-gruppen. Sejr i den sidste kamp mod Italien, og sagen var klar.

De 7.000 tilskuere, der var så heldige at slippe ind i det forjættede land i Forum, glemmer sent den nervepirrende VM-afslutning. Udenfor stod flere hundrede. På et tidspunkt var der kø langt ned ad Rosenørns Allé. Tilskuerrekorden bliver først slået til maj i Boxen.

I 1977 i København var der kun én oprykker. Kravet til landstræner Richard David var en sejr. Uafgjort var ikke nok. Vojens-forwarden Steen Schou havde en af sine store dage og bragte Danmark på 1-0 og 2-1. Italien udlignede, og Danmark pressede i de døende sekunder med seks mod fem.

Pucken havnede hos den store back Lennart Hvied et par meter over blueline. Han kanonerede løs. Men ak, pucken ramte ydersiden af stangen til et højlydt suk i det propfyldte Forum. Oprykningen glippede. Andenpladsen, hidtil bedste danske VM-placering, var en ringe trøst. Richard David og spillerne var sønderknust.

Holdet talte navne som målmanden Bent Roland Hansen, Frits Nielsen, Per Viggo Jacobsen, Egon Kahl, Tommy Pedersen, Peter Degn, Søren Gjerding, Jesper Hviid og Bent Hansen. Per Holten Møller stod udenfor med benet i gips.

Jeg husker også den første VM-turnering på dansk is af en anden grund. Den kolliderede med den store typografkonflikt, som lukkede Det Berlingske Hus i 141 dage. Endelig en god VM-turnering, og så havde man ingen steder at skrive om den.

14 år efter ”Braget i Forum” var der igen lagt op til fest. DIU slog for tredje gang dørene op til C-VM. Oprykningen kunne ikke glippe, da en udvidelse af A- og B-gruppen gav ikke færre end fire oprykningspladser. Det gjaldt en historisk førsteplads og retten til at møde B-VMs nr. 4, Polen, i to kvalifikationskampe til OL i Albertville.

I de første syv VM-kampe blev ”Holtens Helte”, som landstræner Per Holten Møllers spillere blev kaldt i medierne, kun presset i én kamp. Mod Storbritannien faldt det danske sejrsmål til 3-2 blot seks sekunder før tid, scoret af Ulrik Larsen. Dengang en 20-årig bankelev fra Herning, i dag Danmarks Ishockey Unions direktør.

”Følelsen, da jeg ser pucken i nettet bag den britiske målmand, og Brøndby-Hallen eksploderer i jubel, og alle holdkammerater vælter over mig, kan ikke beskrives. Det lykkeligste øjeblik i mit hockeyliv,” sagde matchvinderen, som var med i sin første VM-turnering.

Guldfeberen rasede op til topkampen i sidste runde i Brøndby-Hallen mod Kina. 6.000 euforiske tilskuere heppede Danmark frem til 2-2 i et vildt nervedrama. Det ene point var lige nøjagtig nok til sejren i C-gruppen foran de hurtige og heroisk fightende kinesere. Heinz Ehlers var VM-turneringens lysende stjerne, men også Per Holten Møller skrev sig ind i ”det største kapitel i dansk ishockeys historie”.

”Hvornår jeg var sikker på guldet? Da uret stod på 19.59. Ikke ét sekund før,” sagde landstræneren, som blev kastet højt til vejrs af ellevilde spillere på isen og med guldhjelm på hovedet holdt under den kolde bruser i omklædningsrummet.

OL-kvalifikationen kort efter VM-succesen glippede. Polakkerne vandt 6-4 i Brøndby-Hallen (4.000 tilskuere) og 9-5 i Oswiecim, det tidligere Auschwitz.

Det var i Per Holten Møller-perioden, at Team Danmark gik ind i hockeyen, og den nordsjællandske coach kunne efter triumfen i 1991 med blink i øjet sige: ”Jeg håber, jeg er Danmarks sidste landstræner, der vinder C-gruppen.”

Det største øjeblik i en VM-turnering i Danmark oplevede vi i 1999 i Rødovre og Odense med sejren i B-gruppen under Jim Brithén, den hårdtarbejdende, systematiske og visionære sportschef, som for alvor gjorde det attraktivt at spille på landsholdet. Ærgerligt, at der ikke var direkte oprykning dét år. Danmark måtte vente til 2002 i Ungarn under landstræner Mikael Lundström. Siden har de rødhvide løver ikke set sig tilbage. Og nu står de over for det 16. VM i træk i verdenseliten.

Skal jeg udpege den bedste hjemmekamp, Danmark har spillet til dato, er jeg ikke i tvivl. 6-1 sejren i Odense over Tyskland slår alt. Jeg tvivler på, at en kamp på dansk is nogen sinde har fået så mange superlativer.

Den hyldest, der skyllede ind over de danske helte fra den totalt udsolgte fynske skøjtehal, slog alle tidligere rekorder. En forræderisk tåre trillede ned ad kinderne på DIUs formand, Ejvind Olesen.

”Det er det største, jeg har været med til, siden jeg i begyndelsen af 60erne forelskede mig i ishockeysporten. Jeg troede aldrig, jeg skulle opleve Danmark slå en mangeårig stærk A-nation,” sagde han med blanke øjne.

Backen Frederik Åkesson spillede sin landskamp nr. 160 og slog Per Holten Møllers landskamprekord: ”Det er den største dag og den største sejr i mine 14 år på landsholdet,” udbrød den nordjyske fighter.

Heinz Ehlers blev kåret som bedste danske spiller og hædret med et ur af DIUs næstformand, Asger Juul. Den rutinerede playmaker skøjtede direkte over til den unge to målskytte Kim Staal og gav ham uret.

”Kim gi´r stålet i hver kamp. Han har alle de kvalifikationer, der skaber en klassespiller,” sagde Heinz Ehlers.

I turneringens sidste kamp sikrede Danmark sig sejren i B-gruppen med 5-5 i Rødovre Skøjte Arena i en forrygende finalegyser mod Storbritannien. Skøjtehallen eksploderede i jubel, da guldet blev overrakt af Danmarks nye hockeyfan, prins Henrik.

VMs direktorat kårede traditionen tro turneringens bedste målmand, back og forward. Priserne gik til Dan Jensen, Jesper Duus og Heinz Ehlers. Desuden hyldedes VM-topscoreren Kim Staal. Den 21-årige Malmø-spillede scorede syv mål og fik disse ord med på vejen af Jim Brithén: ”Se på Kim. Han har et hockeyhjerte så stort, at det næsten ikke kan være i trøjen.”

Største danske overraskelse var ubetinget Vojens-målmanden Dan Jensen, som var med i sin første VM-turnering. Han blev belønnet med BTs Gyldne Puck.

Den lille mand i målet var uden tvivl den populæreste danske spiller. Råbene fra publikum gjaldede i Odense og Rødovre: ”Jensen, Jensen, Jensen.”

”Jeg er målløs. Disse dage vil stå printet i min hukommelse til evig tid,” sagde en rørt Dan Jensen.

Efter de første 360 minutter på isen var han kun blevet passeret syv gange, og jeg inviterede ham på en fridag med Jim Brithéns velsignelse på Casino Copenhagen på Amager. Nu ville jeg se, om det var rigtigt, at han ikke kunne tabe. Jeg gav ham 1.000 kr. i hånden og en halv time ved rouletten til at demonstrere sit vinderinstinkt.

Krigslykken svingede frem og tilbage, men da røgen havde lagt sig over bordet, havde han vundet 150 kr. Ikke noget særligt at skrive hjem om, men vigtigst af alt: Dan var stadig en vinder.

”Det var første gang, jeg satte mine ben i et kasino. Fantastisk spændende. Man bliver grebet af atmosfæren. Lagde du mærke til fyren ved siden af. Han vandt 43.000 kr. på tre spil. Det var helt vildt,” sagde Dan Jensen.

Konklusionen på tidligere VM-turneringer i Danmark: Hockeyløverne elsker hjemmebanen. Det tegner lovende, inden VM-pucken kastes igen 4. maj.