RETRO: Historien om talentet David

Fighteren David Kopel i dag med en kop kaffe på en café. Han har sclerose og kæmper mod smerterne og fremtiden, men er stadig gående og siger med et smil til journalisten: ”Du må gerne skrive, at jeg er glad for livet.” Foto: Peter Fredberg

Journalist Peter Fredberg møder David Kopel. Den tidligere Hvidovre-målmand kæmper sit livs kamp.

I første halvdel af 90’erne drømte Hvidovre-målmanden David Kopel som så mange andre talentfulde og ambitiøse ishockeyspillere om landsholdet og Sverige.

For nogle gik drømmen i opfyldelse. Men ikke for David.

Han delte i flere år målmandsposten med Thomas Ingvordsen. De havde en stor sæson i 1995/96, hvor Hvidovre opnåede sin historisk bedste placering med en fjerdeplads i grundserien. Mange vil huske den lettiske duo Leonid Tambijev og Andrei Ignatovitch. De var en pryd for Eliteserien og tændte en flammende entusiasme på det undertippede Hvidovre-hold.

Hvidovres cheftræner dengang, Olaf Eller, har stor ros til David Kopel.

”Teknisk en meget dygtig spiller. I den bedste halvdel blandt Eliteseriens målmænd,” siger han i dag.

David havde fået sin hockeyopdragelse i KSF under den tidligere landsholdsmålmand Jens Volf. Efter to sæsoner som førstemålmand i KSF blev han hentet til hårdt satsende Hvidovre. En række skader betød dog, at karrieren blev kort. Han brugte lang tid på at komme tilbage og traf til sidst en drastisk beslutning om at stoppe.

Efter en Hvidovre-sejr på 5-2 over Herning 19. oktober 1995 hed overskriften i B.T.: ”Hvidovres mirakel-målmand: David er selv et mirakel.” Hvidovre lå efter otte runder på en sensationel førsteplads i Eliteserien.

Den 23-årige målmand var nøglespilleren i den første Hvidovre-sejr nogensinde over de regerende danske mestre to et halvt år efter at have svævet mellem liv og død.

David og målmandskollegaen Thomas Ingvordsen var under karnevallet i København i 1993 blevet stukket ned på Rådhuspladsen af en tidligere voldsdømt 17-årig. Et umotiveret livstruende knivoverfald, som gav dem alvorlige læsioner.

I artiklen i B.T. takker de to målmænd deres gode fysiske form for, at de relativt hurtigt kom tilbage på isen.

David har et 30 centimeter langt operationsar på brystet og maven.

”Kniven havde punkteret en lunge og beskadiget leveren, og jeg mistede to liter blod. Min første tanke, mens jeg ventede på ambulancen og var ved at forbløde, var ikke, om jeg ville overleve. Jeg tænkte: Jeg kommer aldrig til at spille ishockey mere,” sagde han.

Efter angrebet på David Kopel jog den 17-årige kniven i maven på Thomas Ingvordsen, som havde lagt sig imellem.

”Knivstikkeren fik seks måneders fængsel for overfaldet på Thomas. Mig var det gratis at overfalde, fordi ingen havde set ham stikke med kniven,” sagde David dengang i B.T.

Jeg havde ikke mødt David Kopel i mange år. En dag ringer han. Han skal holde et foredrag i forbindelse med Nordens første cannabismesse og konference i Bella Center 7.-9. september.

David lider af den aggressive sclerose-type primær-progressiv-multipel-sclerose (PPMS). To ud af ti, der diagnosticeres med sclerose, har denne frygtelige form. David ved, at der ikke findes nogen effektiv medicinsk behandling, og at han over tid vil få det dårligere.

”Jeg finder stor lindring i selvmedicinering med cannabis, som jeg i dag kæmper for at få legaliseret til medicinsk brug,” siger han.

David er i dag 46 år. Han er førtidspensionist og bor på tredje sal i en lejlighed på Østerbro i København, men vil flytte. Det bliver hårdere og hårdere at komme op ad de mange trapper. Han har indstillet sig på, at han vil ende i kørestol.

”Jeg kæmper med næb og klør for at holde mig på benene så længe som muligt. Fighterviljen, troen og disciplinen fra ishockeyen holder mig oppe i mit livs kamp mod muren. Uden det drive fra hockeyen var jeg blevet knækket,” siger han.

David var ti år efter eliteseriekarrieren begyndt at spille oldboys med de gamle venner i Hvidovre, men da han efter en sommer skulle på is igen, måtte han opgive.

”Min balance var helt væk. Jeg funderede over, hvad der var galt. Derefter startede en udredning, som endte efter to et halvt år med diagnosen primær-progressiv-multipel-sclerose. Jeg og min familie kendte ikke noget til sclerose. Jeg krøb ned i et sort hul i et par måneder, inden jeg gik i offensiven mod min nye modstander. På ti uger tabte jeg 18 kilo,” siger han.

”Jeg har i dag konstante smerter i benene, og min balance er meget dårlig, men jeg er stadig gående og lever et nogenlunde normalt liv, dog med mange begrænsninger. Du må gerne skrive, at jeg trods min kamp mod smerterne og fremtiden er glad for livet og prøver at få det bedste ud af det.”

Ingen ved, hvorfor sygdommen ramte ham, men han har sin egen teori.

”Den kan være udsprunget af stress oven på knivoverfaldet. Det er en mulighed,” siger han.

David følger stadig med i ishockeyen, men der er længe imellem, at han er ude til en kamp. Da Lars Eller præsenterede Stanley Cup, var han i Rødovre og jublede sammen med et par tusinde andre hockeyfans.

”En fantastisk hockeyfest. Jeg beundrer Lars og husker ham, fra han var en lille dreng. Jeg har læst, at han startede som målmand, men kedede sig, fordi der aldrig kom skud på mål. Han skulle have spillet i KSF, så var han blevet bombarderet. Jeg glemmer heller aldrig mine år i Hvidovre med Olaf som træner. Det var en god tid. Jeg skylder Olaf meget,” siger han.

Hvidovre-målmændene Thomas Ingvordsen, tv., og David Kopel efter Hvidovres første sejr over Herning 19. oktober 1995. Det var to et halvt år efter, at de var blevet stukket ned på Rådhuspladsen under karnevallet i København.