RETRO: Her er historien om landstræneren, der ikke fik en krone for det

Peter Fredberg har i 45 år fulgt den danske ishockeyliga og landsholdet på nærmeste hold og fortæller her om en landstræner, som sagde: ”Jeg var den sidste idiot i dansk ishockey”:

”BT i hælene på landsholdet fra de glade amatørdage i bunden af C-gruppen til verdenseliten” skrev jeg i en underrubrik før VM i 2003 i Finland.

Den første sætning i artiklen lød: ”Jeg var den sidste idiot i dansk ishockey”. Ordene var et citat af Kai Lassen.

Næppe mange af Faceoff’s yngre læsere kender Kai Lassen, men han var landstræner i perioden 1972-75. Samtidig med trænerjobbet var han næstformand i DIU, og fra 1977 til 1986 var han formand.

”I de tre sæsoner, jeg var træner for landsholdet, fik jeg ikke en krone for det,” forklarede han under DM-finalen i 2003 i Herning den lidt kryptiske bemærkning om ”den sidste idiot” og illustrerede den med at forme et nul med højre hånds tommel- og pegefinger. DIU var i krise sportsligt og økonomisk i starten af 70erne, og han var trådt til som ulønnet landstræner for at hjælpe sin hjertesport.

Kai Lassen er født i Silkeborg og spillede en nøglerolle i opbygningen af ishockeyen i både Silkeborg og Herning. En stovt jysk hockeyhøvding og pioner, som døde i 2009 i en alder af 77 år.

Kai var en meget venlig og imødekommende mand, som et par gange lod journalisterne sidde til bords ved taktikmøderne før landskampene, så vi skriverkarle kunne blive lidt klogere på det, der foregik på isen. Under VM på udendørsbanen i Sofia i 1975 spurgte min kollega på Ekstra Bladet, Mogens Ruggård, om han måtte stå i spillerboksen under en af kampene for at lave sin egen vinkel. Det var helt i orden med Kai. Danmark tabte stort, og vi drillede Rugge med, at det var hans skyld.

Kai Lassens søn Arne og børnebørnene Stefan og Lasse har sørget for, at navnet Lassen stadig lever i ishockeyen.

Arne Lassen spillede 17 landskampe og deltog i VM i 1977, da landsholdet under Richard David samlede 7.000 tilskuere i Forum til den afgørende kamp mod Italien og var sølle ét mål fra oprykning. Og han var med på Hernings første to DM-guldhold i 1973 og 1977.

Stefan spiller i dag for Pelicans i Finland, mens Lasse i denne sæson har koncentreret sig om ingeniørstudierne i Aalborg. 30. januar rejser han til Australien for at læse, og rygtet om hans ankomst til Down Under har allerede medført, at Melbourne Ice har tilbudt ham en kontrakt. Årets spiller i 2014 er klar i den australske liga.

Da jeg startede på BT i 1970 med ishockey som et af mine stofområder, var svenskeren Olle Stenar landstræner. Det var under ham, spillere som Per Holten Møller og Peter Degn fik debut. Han blev efterfulgt af Lasse Lilja på et tidspunkt, hvor Danmark var bundhold i C-gruppen. Og længere kunne man ikke komme ned.

Fællestræninger var en by i Rusland, og spillerne kom somme tider direkte fra afslutningsfesten i klubben til lufthavnen og havde dårligt nået at dampe af. Men det tog man ikke så tungt dengang. Der var feriestemning over VM.

I løbet af 45 år har jeg oplevet 16 landstrænere. I rækkefølge Olle Stenar, Sverige, Lasse Lilja, Sverige, Kai Lassen, Danmark, Dan Hobér, Sverige, Richard David, Canada, Jiri Justra, Tjekkiet, Pavel Zabojnik, Tjekkiet, Björn Kinding, Sverige, Frank Barth, Canada, Dana Barbin, USA, Richard David (igen), Per Holten Møller, Danmark, Dan Hobér (igen), Jim Brithén, Sverige, Mikael Lundström, Sverige, Mike Sirant, Canada, Per Bäckman, Sverige, og Janne Karlsson, Sverige.

At Jim Brithén, Mikael Lundström, Per Bäckman og Janne Karlsson er de fire, der har sat det mest markante fingeraftryk og haft størst betydning for dansk ishockey er indiskutabelt. Men nogen rangliste vil jeg ikke lave. Der er en verden til forskel på de glade amatørdage og de professionelle vilkår, landstrænerne har haft siden slutningen af 90erne, hvor Team Danmark har været den store medspiller.

Udover Kai Lassen har løverne kun haft én dansk landstræner, Per Holten Møller, som førte Danmark til sejr i C-gruppen på hjemmebanen i 1991. Hvornår DIU får sin tredje danskfødte landstræner, må hockeyguderne vide. Det eneste emne, jeg kan se her og nu, er Heinz Ehlers, som fejrer triumfer i Schweiz, hvor han i foråret i sin tredje sæson i Lausanne blev kåret som ”Årets Træner” i en af Europas stærkeste ligaer, NLA.

Om Heinz er interesseret i at blive landstræner, når han engang vender hjem til Aalborg, er en helt anden sag.

Tre generationer på isen i Herning. Kai Lassen, th, sammen med sønnen Arne og børnebørnene Stefan og Lasse, som alle blev danske mester med Herning og kom på landsholdet.
Tre generationer på isen i Herning. Kai Lassen, th, sammen med sønnen Arne og børnebørnene Stefan og Lasse, som alle blev danske mester med Herning og kom på landsholdet.