RETRO: Han hedder Ken, men kaldes Buller og kom som den første i Guinness

Buller – med det borgerlige navn Ken Jensen – med billedet fra Gentofte Skøjtehal i 1988, da han blev hyldet for sin førsteholdskamp nr. 500. Den første i dansk ishockey, der fejrede dette jubilæum. Foto: Peter Fredberg

Peter Fredberg møder her en tredobbelt dansk mester, som lever og ånder for ishockeyen og kan gå ind og sige hej i alle omklædningsrum:

Siger du Ken Jensen, vil mange spørge: Ken hvem? Men siger du Buller, er ingen i tvivl.
I den lille, hyggelige og intime danske hockeyfamilie er han en kendt skikkelse og én, man tit og ofte og med glæde støder på, når man er til ishockey på Sjælland.

Hvor mange hundrede gange, jeg har hilst på ham i de 45 år, jeg har dækket ishockeyen for BT, dét må guderne vide. Jeg synes altid, han er der, den gamle Gladsaxe-spiller. Hans kone, Ulla, er en næsten lige så flittig og kær gæst i skøjtehallerne.

Buller (i dag 64 år) var den første danske ishockeyspiller, der fik et Guinness-rekorddiplom. Teksten lyder: ”Det bekræftes hermed, at Ken Jensen i februar 1988 har sat rekorden i ”flest kampe i ishockey med 504 divisionskampe for Gladsaxe Skøjteløber Forenings førstehold.”

Man skal huske, at i 70’erne og 80’erne blev der ikke spillet nær så mange kampe som i dag. De godt 500 kampe var ret vildt. Han spillede da også hele 19 sæsoner på GSFs førstehold.

Buller debuterede som 16-årig og har tre DM-titler. Han var med de sidste tre gange, GSF vandt guld (1971, 1974 og 1975). Han startede som angriber og blev senere rykket ned som back.

Han sluttede sin aktive karriere med fem sæsoner på old boys-holdet i Gentofte (dengang HIK) sammen med sin gamle holdkammerat fra Gladsaxe, Søren Gjerding, og er i dag U9-hjælpetræner i Gladsaxe. I flere år var han om sommeren træner på Scan-Can hockeycamps, og på cv’et står også en periode som medlem af DIUs Disciplinærudvalg.

Joviale Buller lever og ånder for hockeysporten og kan gå ind og sige hej i alle omklædningsrum. Men han lægger ikke skjul på, at de fleste venner har han i Herning, Gentofte, Rødovre og Gladsaxe.

”Måske lidt overraskende, når man bor i Vangede, men Herning Blue Fox er mit favorithold. Ulla og jeg elsker at komme til Herning,” siger han.

Skal han trække et enkelt DM-frem, skal vi skrue tiden tilbage til 1971. I øvrigt den første sæson, denne signatur dækkede den danske liga.

GSF havde sikret sig mesterskabet allerede inden den sidste kamp mod ærkerivalerne KSF, men alligevel var det en kamp, som fik fire sider i BT dagen derpå. Årsag: I anden periode udvandrede KSFerne i protest mod fjendens ”svinske og farlige spil”. Stor skandale!

”Jeg husker, at Jesper Hviid var den eneste, der ønskede os til lykke med guldet. Han havde i kampens hede flået en flænge under det ene øje, og da han var blevet lappet sammen og kom tilbage på isen, var holdkammeraterne skredet. Jesper så lettere desorienteret ud, men flot, at han blev og lykønskede os,” siger Buller.

Manden bag udmarchen var KSF-ikonet og kaptajnen Guddi Høybye, som blev idømt to års karantæne (sat ned til ét år). Resten af holdet fik tre spilledage. KSF kunne være blevet degraderet for ikke at have fuldført turneringen, men fik lov at blive i 1. division.

”Der er sjovt at tænke tilbage på dengang. I 70’erne skrev aviserne, hvor mærkeligt det end måtte lyde, meget mere om ishockey end i dag. Rivaliseringen mellem GSF og KSF kan sammenlignes med krigen i dag mellem FCK og Brøndby,” siger Buller.

Jeg stiller ham spørgsmålet: ”De tre bedste, du har spillet sammen med?”

”Den bedste i mine øjne var Pertti Nurmi. Han spillede for os i to sæsoner (1975-77). En brølstærk finsk allrounder. Efter DM-guldet i 1975 var vi på Mallorca og til fest på Pepe’s Bar. Et finsk hold var der samtidig, og vores formand, Max Staal, spurgte en finne i baren: ”Hvem er jeres bedste spiller?” Han pegede på Pertti Nurmi. Og et par måneder senere stod Pertti i Gladsaxe. Det fortæller også lidt om Max Staal. Han var superprofessionel og forud for sin tid. Stor respekt for Max. GSFs guldalder var ikke mindst hans fortjeneste,” siger Buller.

”De to andre er Richard David og Bent Roland Hansen. Richard var en teknisk begavet målscorer af guds nåde og Bent en fabelagtig målmand, i særklasse Danmarks bedste.”