RETRO: Hall of Fame-legenden Egon Kahl fortæller gode historier

Lokalhistorisk forening i Vojens bød forleden på en dag, hvor legenderne fra lokalområdet, Ole Olsen og Egon Kahl kom forbi og fortalte om “de gode gamle dage”.

De to mennesker er i sig selv vældig underholdende fyre og dygtige fortællere, og derfor var det heldigt, at Lokalavisen Haderslev forleden filmede et oplæg med Olsen og Kahl.

Det ER faktisk vældig interessant, hvad Ole Olsen fortæller om de gode gamle speedwaydage i Vojens i de første 10 minutter, men er man kun til ishockey og Egon Kahl, så er det blot at spole 10 minutter frem i nedenstående video.

Så får man blandt andet anekdoter om, hvordan man lavede is i de gode, gamle udendørsdage i Vojens, man får historier fra VM-turneringen i Ungarn og Rumænien og selvfølgelig også om rivaliseringen mellem Rødovre og Vojens omkring 80’erne, hvor Vojens sikrede sig tre mesterskaber på fire sæsoner – og hvor spillerne som “løn” kunne hente gratis koteletter ved slagteren.

Det er skønne fortællinger fra en svunden tid, der er værd at lytte til. Se med her: